Den danskejede burgerkæde Sunset Boulevard lancerer onsdag 'The Hamp Burger' med en plantebøf lavet af hampefrø, ærter og hestebønner.
Ifølge burgerkæden er hampefrøene udviklet af danske Dava Foods og af sorten Finola, 'en såkaldt industrihamp, som det er lovligt at dyrke. Frøene indeholder 0,3 procent eller mindre af det aktive stof THC, som er det, du bliver skæv af. Derfor bliver du ikke høj af burgeren', skriver Sunset Boulevard i en pressemeddelelse.
'... hamp tilføjer faktisk plantebøffen en lækker nøddeagtig smag med masser af fylde og dybde. Selvom man ikke bliver høj af burgeren, bliver man det af smagen. Vi tror i hvert fald, at vores gæster bliver positivt overrasket over, hvad hamp kan smagsmæssigt', udtaler Sunset Boulevards kommercielle direktør, Cathrine Florian Bang.
Burgeren består også af briochebolle, mayo, iceberg, syltede rødløg, agurk og tomat og kan købes i en begrænset periode.
Der er store ændringer på vej hos konkurrenten Burger King. Det kan du læse mere om her.
Dronning Margrethe gav for et par uger siden et stort interview til Weekendavisen, hvor hun fortalte om sit forhold til det engelske kongehus, cigaretter og 'The Crown'. Hør mere i 'Der er brev' herunder eller i din podcast-app