Koran-panik om PlayStation-spil

Nordisk Film udsat udgivelsen af PS3-spillet ’LittleBigPlanet’, da en af sangene i spillet indeholder tekster fra Koranen

'LittleBigPlanet' til Playstation 3. (Foto: AP)
'LittleBigPlanet' til Playstation 3. (Foto: AP)

Computerspilnørder har set frem til udgivelsen af Sony PlayStation 3-spillet ’LittleBigPlanet’ med længsel. Derfor har de sat kryds i kalenderen ud for 22. oktober.

Men nu har Nordisk Film udsat udgivelsen, da en af sangene i spillet indeholder tekster fra Koranen.

– Vi har på Sonys opfordring trukket spillet tilbage fra forhandlerne, siger Dennis Englund fra Nordisk Film, som distribuerer flere PlayStation 3-spil i Norden.

– Vi forventer ikke, det får særlig stor betydning, og jeg har meget sympati for Sonys ansvarlige handling, siger Dennis Englund uden at kunne præcisere nærmere, hvilke citater fra Koranen sangen indeholder.

Forsinket 14 dage
Heller ikke Sonys hjemmeside giver nys om, hvad det præcist er, der bliver sunget i sangen.

’Vi er blevet opmærksomme på, at der bliver brugt to udtryk fra Koranen i en af baggrundssangene. For ikke at støde nogen har vi valgt at rette fejlen,’ står der på hjemmesiden.

Den Koran-rensede version af ’LittleBigPlanet’ rammer derfor handlen med 14 dages forsinkelse. Nordisk Film forventer dog stadig, at spillet bliver en topsællert i Norden med i omegnen af 80.000-100.000 solgte eksemplarer.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Det er fuldstændig hat og briller