Bøfkæden Bone's kom ud af 2020 med et underskud på 12,4 millioner kroner. Det viser det netop offentliggjorte årsregnskab.
Ifølge Fødevarewatch er det første gang siden 2001, at kæden - med 25 restauranter landet over - leverer underskud.
'Årets resultat er stærkt præget af COVID-19 situationen med nedlukninger og restriktioner gennem det meste af året, hvilket har medført en nedgang i omsætning i 2020 på 32 millioner kroner i forhold til det foregående år', står der i årsregnskabet.
Bøf-løve med stor ændring: - Det går simpelthen ikke
Bone’s Restauranter sendte 1000 ansatte hjem, da nedlukninger og restriktioner ramte samfundet sidste år. Regnskabet indeholder modtagne og forventede lønkompensationer for 23,5 millioner kroner
Indtager Danmark: Vil åbne 50 butikker
Kæden er også økonomisk påvirket af restriktionerne i år, men på sigt er sagen alligevel bøf.
'På trods af denne situation er det ledelsens opfattelse, at den underliggende drift er så sund og velfunderet, at der i 2021 vil være grundlag for at skabe et positivt resultat. ligesom forventningen er, at de investeringer, der løbende er foretaget i Bone’s, vil stille selskabet i en gunstig situation, når samfundet normaliseres,' står der i regnskabet.
Den første Bone's åbnede i Herning i 1990.
Det går forrygende for denne amerikanske kæde, hvor ejerne skovler penge ind på maling og mælk og er blandt USA's rigeste (+).