DR indrømmer fejl: - Vi er kede af det

Dansk Kvindesamfund kritiserer DR for deres formidling af samtykkeloven, mens DR er 'kede af det'

46-årige Morten Stokholm ville have sin nye hustru til at skrive under på en samtykkeerklæring i 'Gift ved første blik' i torsdagens afsnit. Foto: Snowman Productions
46-årige Morten Stokholm ville have sin nye hustru til at skrive under på en samtykkeerklæring i 'Gift ved første blik' i torsdagens afsnit. Foto: Snowman Productions

Det er meget fint, at Morten fra DR-programmet 'Gift ved første blik' sætter fokus på samtykke, da han vil have sin hustru til at udfylde en samtykkeerklæring i programmet.

Ingen tvivl om det, men DR fejler ved deres fremstilling af samtykkeloven på deres Instagram-profil, lyder det nu fra Dansk Kvindesamfund.

DR's story om samtykke, som Dansk Kvindesamfund kritiserer. Foto: DR Nyheder
DR's story om samtykke, som Dansk Kvindesamfund kritiserer. Foto: DR Nyheder

- DR har lagt nogle stories ud som reklame for det her program, hvor de spørger deres følgere, om de synes, man skal skrive under på en samtykkekontrakt eller ej, hvilket er kritisabelt, siger forperson Helena Gleesborg Hansen.

Hun forklarer, at det er fint, at DR starter en samtale omkring samtykke, men understreger, at de med deres fremstilling 'rammer helt ved siden af'.

- Det er slet ikke det, samtykkeloven handler om. Det er en af de myter, der har været en stor hæmsko for hele den her snak om samtykkeloven; nemlig myten om, at det kræver Nem-id eller en skriftlig kontrakt, inden man kan have sex, siger forpersonen og tilføjer:

- Samtykke kommer til udtryk via ord, kropssprog eller handling. Er man i tvivl, så tjekker man ind med sin partner. Myter om skriftlig samtykkeerklæring fjerner fokus væk fra den vigtige samtale omkring, hvad samtykke er, og hvordan det kan komme til udtryk.

Om DR's rolle i debatten om samtykke siger Helena Gleesborg Hansen: 

- DR er vores helt stor public service informations medie, og det er deres opgave, at formidlingen om et så vigtigt emne er faktuel og i orden. 

DR vil rette op på det
- Det er ærgerlig, og vi er kede af, at det fremstår, som om et skriftlig samtykke faktisk er en ting, der findes, for det gør det jo ikke, lyder det fra Hans Christian Kromann, redaktionschef for DR Nyheder Digital.

 

- Vi har egentlig troet, at det var underforstået for alle, at det ikke var en ting. Men det er da klart, at det er det ikke, og det er også et af problemerne. Der skulle vi have været mere pædagogiske i vores kommunikation.

Hans Christian Kromann tilføjer endvidere:

- Det havde klædt dækningen, hvis vi havde en uddybning med, hvor vi forklarer, at skriftlig samtykke ikke findes. Derfor vil vi nu tilføje et par slides mere, hvor vi prøver at adressere det her, så vi får rådet bod på det, påpeger redaktionschefen.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Da den nye samtykkelov blev vedtaget i Folketinget, blev der rettet tak til dem, der er stået frem og har kæmpet for sagen.

Da den nye samtykkelov blev vedtaget i Folketinget, blev der rettet tak til dem, der er stået frem og har kæmpet for sagen.