Efter brand: Pornhub-chef anklager pornomodstandere

En af Pornhub-chefernes palæ brændte ned til grunden i april. Nu udtaler han i et sjældent interview, at han mistænker modstandere af pornosiden for at stå bag

Feras Antoon, som Vanity Fair har talt med, er direktør og medejer i selskabet Mindgeek, der driver sitet Pornhub. Foto: STRF/STAR MAX, Ritzau Scanpix
Feras Antoon, som Vanity Fair har talt med, er direktør og medejer i selskabet Mindgeek, der driver sitet Pornhub. Foto: STRF/STAR MAX, Ritzau Scanpix
Følg Underholdning
Følg Livstil

Pornhub er overalt.

Men hvor synligheden af hjemmesiden er utvivlsom, så er ejerne det modsatte.

De trives bedst i det skjulte, og interviews med pressen hører til de absolutte sjældenheder, selvom Pornhub i 2020 modtog stor kritik for at være fyldt op af videoer med mindreårige og potentielle seksuelle overgreb.

Tilbage i april brændte en af cheferne hos Pornhub, Feras Antoons, kæmpepalæ ned til grunden, og i sit første interview i ti år fortæller han nu sin version af historien.

Mistænker modstandere
Han hævder, at brandstiftelsen blev påsat af en anti-porno-gruppe, dog uden at være konkret omkring, hvem der kunne stå bag.

Det fortæller han i et langt interview med Vanity Fair.

- Kunne ekstreme religiøse grupper have opildnet og opmuntret nogen til at gøre dette? Absolut.

Palæet på 6.000 kvadratmeter blev, ifølge Vanity Fairs oplysninger, brændt ned til grunden af professionelle, som sørgede for, at ingen af naboernes grunde led skader.

Selv fortæller Feras Antoon, at han ovenpå skandalerne i 2020 modtog flere tegn på, at noget var i røre.

- Jeg kan ikke engang tælle, hvor mange kommentarer jeg så fra folk, der sagde, at de skulle brænde virksomheden eller mit hus ned. I et stykke tid var det nemt at afvise Twitter-beskeder, som jo bare er folk på internettet, der snakker. Men så brændte mit hus ned, siger Feras Antoon.

Sexarbejdere: En hadforbrydelse
Nogle sexarbejdere anså brandstiftelsen som en hadforbrydelse. Det mener Alana Evans, formand for Adult Performance Artists Guild, som er en fagforening for sexarbejdere.

Hun har klassificeret det, dog uden at fremlægge nogle konkrete beviser, som et 'terrorangreb mod vores industri af anti-porno mennesker'.

Hun fortæller også til Vanity Fair, at hun har modtaget henvendelser fra folk, der ville brænde huset ned, men til mediet har hun ikke fremlagt dokumentation på dette.

Fjernede indhold
En stor del af skandalen omkring Pornhub bundede i, at brugere uden yderligere verificering kunne uploade indhold til sitet, ligesom det kan gøres på sider som Instagram og Facebook.

Forskellen her er, at indholdet er porno, og kritikken lød derfor på, at der ikke et tilstrækkeligt filter til at holde videoer med mindreårige og overgreb væk fra sitet.

Herefter slettede Pornhub alle de videoer, som ikke var blevet verificeret på sitet.

Hvis du vil blive klogere på en anden bagmand i pornoindustrien, kan du læse med her.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Hør ugens afsnit af Kvindetribunalet, hvor vi blandt andet snakker om Simi Jans temperamentsproblemer, der har ført til at flere af hendes kollegaer ikke vil rejse med hende

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Tak til børnene for at give deres liv

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+