Ekspert: Drop det!

Det er ikke nødvendigt at spise hår-vingummier for at få flottere hår, vurderer professor

Det er ikke nødvendigt at spise hår-vitaminer for at få langt og fyldigt hår, lyder meldingen fra ekspert. Foto: Thomas Borberg
Det er ikke nødvendigt at spise hår-vitaminer for at få langt og fyldigt hår, lyder meldingen fra ekspert. Foto: Thomas Borberg

Hvis du færdes på de sociale medier, er du helt sikkert stødt på reklamer for såkaldte hår-vingummier, som lover sundere og tykkere hår.

De farverige vingummier kan fås i forskellige farver, former og med forskellige smagsvariationer - og så smager de godt.

Men det er ikke sikkert, at de virker efter hensigten, skriver DR.

Ifølge Susanne Gjedsted Bügel, professor i Forebyggende og Klinisk Ernæring på Københavns Universitet, er det heller ikke nødvendigt at spise vingummierne, og hun opfordrer derfor til, at man finder sine vitaminkilder andre steder.

DR har fået hende til at kigge på forskellige vitaminer og mineraler, som kan findes i mange af hår-vingummierne.

- Det giver ikke mening hos mig, at man sælger et specifikt produkt til håret. Hvis du mangler vitaminer eller mineraler, er der andre processer i kroppen, der også får for lidt næringsstoffer, siger hun til DR.

Tag en vitaminpille
Selvom Susanne Gjedsted Bügel medgiver, at vitaminer og mineraler er vigtige for hår, hud og negle, er hun ikke i tvivl om, at langt de fleste danskere får dem fra deres almindelige kost.

Og hvis man vil være helt sikker på, at man får den nødvendige dosis af vitaminer og mineraler, skal man rette blikket mod en almindelig multivitamin, foreslår professoren.

Går du altså og drømmer om langt og velplejet hår, er det måske ikke hår-vitaminer, du skal investere i.

En almindelig vitaminpille er tilstrækkelig, hvis man vil være sikker på at få nok vitaminer og mineraler. Foto: Stine Tidsvilde
En almindelig vitaminpille er tilstrækkelig, hvis man vil være sikker på at få nok vitaminer og mineraler. Foto: Stine Tidsvilde

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Vi indfører et nyt univers