Annonce:
Annonce:

Får milliardbøde

Meta, der ejer Facebook og Instagram, skal betale knap tre milliarder danske kroner i bøde, fastslår irsk dom

Annonce:
Følg Underholdning
Følg Livstil

Moderselskabet bag de sociale medier Facebook og Instagram, Meta, er onsdag blevet idømt en milliardbøde af Irlands datatilsyn.

Bøden på 390 millioner euro - svarende til knap tre milliarder danske kroner - gives på grund af, at Facebook og Instagram har brudt EU-regler om personlige data.

Desuden har Meta ifølge nyhedsbureauet AFP også brudt sine 'forpligtelser til gennemsigtighed'.

Begge sociale medier skal nu revurdere, hvordan de bruger reklamer baseret på personlige data ifølge dommen.

Meta oplyser kort efter meddelelsen fra datatilsynet, at selskabet anker både dommen og bøden.

Videre lyder det fra Meta, at dommen ikke betyder, at de sociale medier ikke længere må personliggøre reklamer til brugerne.

Meta har sit europæiske hovedkontor i den irske hovedstad, Dublin, og derfor er det op til det irske datatilsyn at håndhæve reglerne.

Annonce:

Det er langt fra første gang, at den irske hammer falder på Meta.

I alt har datatilsynet idømt det amerikanske selskab bøder på 1,3 milliarder euro. Det svarer til knap 9,7 milliarder danske kroner.

Desuden har det irske tilsyn yderligere 11 undersøgelser i gang af Meta.

For blot ti dage siden blev Meta også ramt af en milliardregning.

Her indgik selskabet et forlig på 725 millioner dollar - svarende til fem milliarder danske kroner - med en gruppe brugere af Facebook.

Deres personlige data var blevet lækket i forbindelse med Cambridge Analytica-skandalen i 2016.

Ifølge advokaterne for brugerne var forliget den største erstatning nogensinde opnået i en sag om data og privatliv. Det var ligeledes det største beløb, Facebook nogensinde har betalt i et privat søgsmål.

Cambridge Analytica var kommet i besiddelse af persondata fra 87 millioner af Facebooks brugere. Det var sket ved, at analyseselskabet havde betalt et firma, der udvikler apps for Facebook.

Annonce:

Informationerne blev siden solgt videre til Donald Trumps præsidentvalgkampagne i 2016. Skandalen blev afsløret af en britisk avis over to år senere, hvorefter Cambridge Analytica lukkede.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Det er kvindens krop - ikke juristernes
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: