Går viralt: Se den vilde video

Hvis den konservative lokalpolitiker Henrik Nielsen kan være genert, så er det lagt til side i en ny valgvideo, der deles flittigt

Henrik Nielsen forsøger at fange ungdommens interesse med videoen. Screendump
Henrik Nielsen forsøger at fange ungdommens interesse med videoen. Screendump

Efter udgivelsen af denne artikel har rettighedshaverne til 'Hip hurra - Det' min fødselsdag'', der er melodien til Henrik Nielsens valgvideo, gjort politikeren og produktionen bag opmærksom på, at de ikke er blevet spurgt om lov til bruge melodien. Henrik Nielsen har derfor slettet valgvideoen fra sin Facebookside. Ekstra Bladet har fjernet videoen fra artiklen.

Hvordan fanger man ungdommens interesse under en valgkamp?

Den fynske konservative politiker Henrik Nielsen har givet sit bud, der netop nu spreder sig hastigt på de sociale medier, efter han lagde videoen op tidligere på dagen.

Henrik Nielsen, der greb valgkampen an på samme måde i 2013 og 2017, fortæller til Ekstra Bladet, at han forsøger at skabe lidt glæde under fejringen af demokratiet.

- Valgvideoerne i 2013 og 2017 gik også viralt. Vi var i samtlige medier i Danmark. Måske bortset fra Kristeligt Dagblad. Så mange har spurgt, hvornår der kommer en mere. Vi har haft forskellige idéer og koncepter oppe og vende, og vi er meget tilfredse med udfaldet, siger han over telefonen.

I den nye video forsøger han at indfange de unges stemmer til tonerne af Tommy Seebachs 'Hip Hurra Det' Min Fødselsdag', Videoen er sidenhen blevet fjernet.

- Jeg har hørt fra min producent, at Anders Hemmingsen (influencer med 1,1 mio. følgere på Instagram, red.) har delt den, og at så bliver det ikke større. Så det er vi selvfølgelig spændt på at følge med i, siger Henrik Nielsen.

At kalde ham en gudbenådet sanger vil nok være at stramme den, og det erkender han også blankt.

- Det er ingen hemmelighed, at jeg ikke er et stort sangtalent, og det er en del af konceptet, at det skal være sjovt. Man må synge med det næb, man er blevet givet, så det handler om at skabe lidt glæde under valgkampen, der jo er en fest for vores demokrati.

- Hvad har du fået af reaktioner?

- Der er allerede adskillige visninger, kommentarer og delinger. Og indtil nu er det positive reaktioner, der er kommet, fortæller Henrik Nielsen.

- Hvis man skal lege djævlens advokat, så er det måske også lidt trist, at man skal ty til videoer som denne for at fange ungdommens interesse, hvis du kan følge mig?

- Ja, det kan jeg måske godt. Men ingen siger, at politik skal være grønt og kedeligt, for jeg formidler også politiske budskaber, og det gør jeg på en sjov måde. Hvis det kan få folk til at se, hvad jeg står for, så er det fint med mig, siger Henrik Nielsen, der er på valg for fjerde gang.

Han forventer, at man kommer til at se mere af det fremover.

- Video og levende billeder kan noget særligt, når der skal formidles et budskab, og jeg kan ikke love, at vi ikke prøver igen. Nu må vi se, men jeg tror det. Det er et medie, som vi kommer til at bruge endnu, endnu mere, spår han.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Kom nu ud af busken, Dyrby