Ikonisk butik lukker efter 152 år

Birger Christensen dropper pels og lukker ikonisk butik på Strøget

Ifølge Jens Birger Christensen, der er administrerende direktør, er han ked af, at det nu er slut med den ikoniske butik. Foto: Sisse Dupont/Ritzau Scanpix
Ifølge Jens Birger Christensen, der er administrerende direktør, er han ked af, at det nu er slut med den ikoniske butik. Foto: Sisse Dupont/Ritzau Scanpix

For intet mindre end 152 år siden åbnede pelsforretningen Birger Christensen på Strøget i København for første gang, og siden har forretningen fået ikonisk status.

Men efter alle de år er det nu slut, og butikken er snart fortid.

Jens Birger Christensen, der er fjerde generation i det kendte modehus, oplyser nemlig til Børsen, at butikken på Østergade i indre København lukker, og at det samtidig er helt slut med at sælge pels.

Birger Christensen vil som virksomhed fremadrettet satse fuldt ud på sine to populære in-house-mærker Rotate og Remain via wholesale og egen webshop, lyder meldingen.

- Det er klart, at det for mig har været en følelsesladet beslutning. Jeg er jo opvokset med pels, håndværket omkring det og butikken. Og jeg elsker pels. Det var også det, der gjorde Birger Christensen kendt internationalt. Men tiderne ændrer sig, og så må vi følge med, fortæller Jens Birger Christensen til Børsen.

Det er slut med at købe pels eller noget andet i den ikoniske butik. Foto: Sisse Dupont/Ritzau Scanpix
Det er slut med at købe pels eller noget andet i den ikoniske butik. Foto: Sisse Dupont/Ritzau Scanpix
 

Jens Birger Christensen fortæller ligeledes, at beslutningen har været under opsejling længe, og at de siden 2016 har vidst, at de var på vej imod en lukning.

Den 700 kvadratmeter store butik - der gennemgik en større renovering i 2016 - har i mange år været kendt for sit sortiment af ikke bare pels, men også den nyeste luksusmode fra hele verden.

Seneste nyt

Hun mobber. Hun intimiderer. Hun håner.

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.