Ikonisk 'Matador'-villa solgt for stort millionbeløb

Endnu en gang er huset røget til noget af en pris

Foto: Boliga
Foto: Boliga

Måske ikke så overraskende for de mange, der har fulgt Mads Skjerns forretningseventyr i hitserien 'Matador', er det ikke småpenge, der netop er blevet betalt for Skjerns residens i Holte.

Ejendommen, der lægger facade til Skjerns hjem i serien, er nemlig netop blevet solgt for intet mindre end 45 millioner kroner.

Det skriver boligmediet Boliga.dk.

Det 360 kvadratmeter store hus fordeler sig på 15 værelser og ligger på en stor grund med egen tennisbane direkte ned til Furesøen i den attraktive københavnerforstad Holte.

Selvom salgsprisen ned til det sidste nul er identisk med den seneste pris, ejendommen stod udbudt til salg for hos liebhavermægleren Lützau, vidner salgshistorikken på Boliga.dk om et noget længere salgsforløb.

Huset har nemlig været udbudt til salg i flere omgange og hos flere forskellige mæglere i løbet af de seneste år, hvor det, da prisen var på sit højeste, stod udbudt til salg for 59,5 millioner kroner.

Omvendt har udbudsprisen på villaen også været ”'nede' på 42,5 millioner kroner i begyndelsen af 2020. Med til historien hører dog, at størrelsen på den medfølgende grund har varieret mellem udbuddene.

Flere erhvervsmænd på adressen

Det er ikke kun den fiktive erhvervsfamilie fra 'Matador', der har haft sit navn på døren til den eksklusive adresse.

Adressen har nemlig i hvert fald siden 50’erne været ejet af familien Hallas-Møller og Øvlisen, der begge har besiddet store poster i Novo Nordisk-koncernen.

Se huset her

I 2021 scorede en række kendte danskere kassen, da de solgte deres bolig - få et udpluk af de lukrative handler her.

Overblik: Kendte scorede millioner på salg af boliger i 2021.

Vi hører her ouverturen til en mulig katastrofe

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.