Kæmpe fald i salgstider

Der var i den grad fart på salgene af sommerhuse i 2021

Foto: Carsten Ingemann/Ritzau Scanpix
Foto: Carsten Ingemann/Ritzau Scanpix

I 2021 lod boligmarkedet sig - ligesom året før - ikke bremse synderligt af den altoverskyggende coronaepidemi. Tværtimod var der fart på - rigtig meget fart på.

Igen tog sommerhusmarkedet kronen som årets dronning, hvilket - udover stigende priser og et stort antal handler - især skinner igennem på salgstiderne. 

Der skriver boligmediet Boliga.dk

Hvor den tid, det i gennemsnit tog at sælge en villa i 2021, faldt 15 procent i forhold til i 2020, blev salgstiden for ferieboligerne reduceret med 40 procent. Resultatet er en forsvindende lille forskel i salgstiden på parcelhuse og sommerhuse efter mange år, hvor spændet var op til flere hundrede dage. 

Et tegn på, at ferieboligerne endelig er kommet sig helt efter finanskrisen. Det fortæller Christian Hilligsøe Heinig, der er cheføkonom i Realkredit Danmark:

- Det her markante opsving, som vi har oplevet under coronakrisen, kommer efter en lang periode, hvor sommerhusmarkedet gik i dørken efter finanskrisen med et alt for stort udbud og en ikke tilsvarende stor efterspørgsel for at købe et sommerhus, siger han til Boliga.dk. 

- En feriebolig er som bekendt lidt af et luksusgode, som folk begyndte at få råd til igen fra omkring 2017, hvor reglerne for sommerhuslån blev ændret, og økonomien bliver stærkere, men det sidste efterslæb er for alvor blevet indhentet på grund af den enorme interesse for at købe en feriebolig i 2020 og 2021. Derfor ligger salgstiderne for sommerhuse og villaer igen tæt side om side, som de faktisk også gjorde i midten af 00'erne, før krisen ramte, siger Christian Hilligsøe Heinig.

Der tager nu omkring 126 dage at sælge en villa på det danske boligmarked, hvor salgstiden for et sommerhus er omkring 137 dage – blot omkring halvanden uges forskel.

Villaerne overhalet flere steder
Flere steder i landet har sommerhusmarkedet allerede overhalet villaerne. Faktisk tager det lige nu kortere tid at sælge en feriebolig end et almindeligt hus i 34 af landets kommuner, hvor begge boligtyper bliver handlet. Det viser tal fra Boliga.dk.

Særligt stor forskel er der i kommuner som Langeland, hvor det tager 284 dage at sælge en villa og blot 149 at sælge et sommerhus – et spring på over 130 dage. 

Men umiddelbart er der ikke noget, der tyder på, at den tendens vil fortsætte i stor stil. Ifølge Christian Hilligsøe Heinig er det nemlig parcelhusmarkedet, der bliver vinderen i år.

- Hvis vi ser ind i 2022, forventer vi, at det er parcelhusmarkedet, som kommer til at klare sig bedst. Mange af dem, hvor et sommerhuskøb var i kortene, har allerede køb et, så modsat husmarkedet er potentialet for store opsving bremset lidt op. Der er også den risiko, at nogle købere har forkøbt sig, og det kan skabe et negativt tilbagestød på sommerhusmarkedet, hvor udbuddet stiger og efterspørgslen falder, siger han til Boliga.dk. 

Efter Langeland er det Guldborgsund og Thisted Kommune, hvor det med en forskel i salgstiden på 80 og 77 dage tager markant kortere tid at sælge et sommerhus end en villa.

Se liggetiden på boliger til salg i din kommune her.

Seneste nyt

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.