McMichelin: Her er dommen

McDonald's har lanceret ny bearnaise-burger udviklet af Michelin-kokken Paul Cunningham. Ekstra Bladet satte kongen af folkelig bearnaise til at anmelde den snaskede sag

Se Umut Sakarya anmeldelse af McDonald's nye burger, som er udviklet af michelin-kok, i videoen her.

Tirsdag havde McDonald's premiere på sin nye burger Homestyle Bearnaise udviklet af kokken Paul Cunningham, der til daglig er chef for potter og pander på den to-stjernede Michelin-restaurant Henne Kirkeby Kro.

Og hvem bedre til anmelde sådan en sag end kongen af folkelig bearnaise, Umut Sakarya, der heller ikke selv er bleg for at sætte den franske specialitet på menuen.

Vi satte ham stævne på hans restaurant Guldkroen i København, hvor han uden brok gik det ekstra skridt for Ekstra Bladets læsere og satte tænderne i den nye McMichelin.

- Jeg forventer, at McDonald's har lavet en burger, som smager af mere, end hvad den er. Så jeg forventer noget karakter. Det kunne være fedt, lød håbet, før frokosten blev serveret.

HOMESTYLE BEARNAISE

McDonald's nye Homestyle Bearnaise-burger koster 61 kroner, hvilket er fem kroner mere end de øvrige Homestyle-burgere. Den består af følgende:

  • Briochebolle
  • Røget løgpuré
  • Bøffen
  • Ost
  • Salat
  • Kartoffelsticks
  • Ristede løg
  • Bearnaise-mayonnaise

Paul Cunningham med sin seneste kreation: Homestyle Bearnaise fra McDonald's. Pr-foto Livsstil Se den her: Michelin-kok udvikler McDonald's-burger

Foto: Emil Agerskov
Foto: Emil Agerskov

Udpakning

- Den ser god ud. Der er lidt sovs, der vælter ud.

- Den dufter lidt syrlig. Det kan godt være et tegn på, at der er power i den. For tit og ofte, når man får sådan en burgerkæde-burger, plejer den at være meget mild i smagen.

- Den ser lovende ud. Den ser greasy ud.

Foto: Emil Agerskov
Foto: Emil Agerskov
 

Bearnaise-smagen

- Jeg synes, det er imponerende, at man kan smage estragonen. Og den smager sådan lidt bøf bearnaise-agtig med de der fritter inden i. Den er ret dominerende - man er ikke i tvivl om at det er bearnaise.

- Da jeg selv satte bearnaise på menuen og lavede en ægte bearnaise, så kom tallerkenerne retur. Mange forbinder jo bearnaise med fløde og så egentlig bare noget farve. Der er sgu noget syre til stede, og der er noget estragon-duft til stede. Modigt.

Det øvrige indhold

- Jeg kunne godt have brugt mere løgpuré, for det smager pissegodt. Men når det nu er en bearnaise-burger, er det nok også meningen, at den skal smage af bearnaise.

Til gengæld måtte McDonald's gerne skrue lidt ned for det grønne.

- Det her salat er helt unødvendig. Det burde man måske ikke have haft. Men resten er meget godt: chips, bearnaise, ost, bøf, løgpuré og brød.

- Osten gør det også ret godt med bearnaisen. Det er en klam sammensætning, men det virker.

Umut Sakarya savner også flere kartoffel-sticks for at give mere sprødhed.

Foto: Emil Agerskov
Foto: Emil Agerskov

Helhedsindtrykket

- Af sådan en kædeburger, så er det en udmærket burger.

- Du sagde, du syntes, den så lidt mere snasket ud - altså på den gode måde. Er den så også det?

- Den er mere snasket, det kan du se på bollen. Bearnaise mangler den ikke. Der er masser af bearnaise, hvilket er lækkert, for er der noget, man er glade for i Danmark, så er det sovs.

Konklusionen

- Hvis jeg skal sige noget negativt, så mangler den sprødhed. Men udover det, så synes jeg, det er en udmærket burger, som også har noget smag og kant.

- Alt i alt smager det sgu fint. Flot arbejdet, lyder det fra Umut Sakarya, som dog stadig hælder mere til en Big Tasty Bacon.

159 kommentarer
Vis kommentarer