Microsoft køber spilgigant for kæmpe milliardbeløb

Microsoft bruger 450 milliarder kroner på at købe Activision Blizzard, som står bag flere populære videospil

En reklame for 'Call of Duty' i New York, USA. Blizzard Activision, som Microsoft køber, står bag spilhits som 'World of Warcraft' og 'Call of Duty'. (Arkiv). Foto: Strf/Star Max/Ipx/Ritzau Scanpix
En reklame for 'Call of Duty' i New York, USA. Blizzard Activision, som Microsoft køber, står bag spilhits som 'World of Warcraft' og 'Call of Duty'. (Arkiv). Foto: Strf/Star Max/Ipx/Ritzau Scanpix
Følg Underholdning
Følg Livstil

It-selskabet Microsoft har indgået en aftale om at købe spilgiganten Activision Blizzard.

Handlen løber op i et beløb på 68,7 milliarder dollar. Det svarer til cirka 450 milliarder kroner.

Det oplyser Microsoft tirsdag.

Blizzard Activision står bag spilhits som 'World of Warcraft' og 'Call of Duty'.

- Gaming er i dag den mest dynamiske og spændende kategori inden for underholdning på tværs af alle platforme og vil spille en nøglerolle i udviklingen af metavers-platformen, siger Microsoft-chef Satya Nadella i en meddelelse.

Efterspørgslen på videospil er steget betydeligt under pandemien, hvor de har underholdt forbrugere, som i højere grad har måttet blive hjemme.

Microsoft står bag spilkonsollen Xbox.

Opkøbet kan give Xbox et boost i kampen om kunderne over for konkurrenten Sonys Playstation. Playstation har i årevis haft en mere jævn strøm af spil, som har været eksklusive for konsollen.

Hårde anklager
Activision Blizzard, som også står bag det populære mobilspil 'Candy Crush', har været i strid modvind over de seneste måneder.

Ansatte har protesteret og sagt op. Samtidig er selskabet ramt af et søgsmål, hvor det beskyldes for giftigt arbejdsmiljø og sexchikane af kvinder.

Knap hver femte af selskabets 9500 ansatte har underskrevet en erklæring, hvor de beder administrerende direktør Bobby Kotick om at trække sig.

Ifølge meddelelsen tirsdag er planen imidlertid, at Bobby Kotick skal fortsætte som direktør efter opkøbet.

Activision Blizzard er hårdt ramt af anklagerne om dårligt arbejdsmiljø.

Selskabets aktier er faldet med mere end 37 procent efter at have ramt et rekordhøjt niveau sidste år.

Selskabet vil efter opkøbet skulle referere til Phil Spencer, som er administrerende direktør i Microsoft Gaming.

Overtagelsen af Activision Blizzard ventes gennemført i løbet af næste år.

Med købet vil Microsoft blive det tredjestørste gamingselskab i verden målt på omsætning. Selskaberne, der er større, er Tencent og Sony.

LIGE NU
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Den danske model er i fare, hvis ikke en masse tyk beton fjernes

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind