Nu bliver din kaffe coronasikker

Store kaffeproducenter vælger nu at sikre, at forbrugerne kan få kaffe på en mere coronasikker måde

I fremtiden vil det på mange arbejdspladser være muligt at få kaffe fra automaten på en noget mere coronavenlig måde. Foto: Philip Davali
I fremtiden vil det på mange arbejdspladser være muligt at få kaffe fra automaten på en noget mere coronavenlig måde. Foto: Philip Davali

En række af verdens store kaffeproducenter tager nu konsekvensen af coronavirus og lancerer derfor en mere coronasikker måde at få kaffe på rundt omkring ved kaffeautomaterne på arbejdspladser verden over.

En række kaffeproducenter har nemlig som konsekvens af coronavirus udviklet teknologier, der gør, at man ikke behøver at røre ved kaffemaskinen på kontoret, hvis man trænger til en varm kop kaffe.

Dermed ønsker kaffeproducenterne at mindske risikoen for smittespredningen af coronavirus.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

For eksempel har kaffegiganten Nestlé udviklet en kaffeautomat, hvor ens finger blot behøver at 'svæve' over knappen på automaten, og dermed kan den nemt og uden berøring registrere, om den for eksempel skal lave en caffe latte eller en americano.

Nu bliver det nemmere at få din kaffe på en coronasikker måde. Foto: Finn Frandsen
Nu bliver det nemmere at få din kaffe på en coronasikker måde. Foto: Finn Frandsen

Seere raser over TV2: 'Luk lortet'

Også Lavazza lancerer i denne måned en kaffeautomat, som er koblet til en app, hvilket gør, at man kan bestille sin favoritkaffe via telefonen og dermed helt uden at røre maskinen.

- Vi var nødt til at bruge ugerne effektivt og hurtigt få udviklet en app, lyder det i den forbindelse fra Bruce Williamson, der er vicepræsident for innovation og marketing i Lavazza.

Foto: Philip Davali
Foto: Philip Davali
 

De har taget de nye forholdsregler, efter en undersøgelse har vist, at mange kontoransatte i USA er bekymrede for at komme tilbage på arbejdspladsen grundet eksempelvis smitterisikoen ved kaffemaskinerne.

- De fortæller os. 'Jeg vil gerne tilbage til kontoret, men jeg er nervøs for at røre ved kaffemaskinen', lyder det videre fra vicepræsidenten.

Den amerikanske producent Bunn, der producerer kaffeautomater, har ligeledes skabt nye initiativer og har fået installeret en QR-kode, så man kan bestille kaffe via en hjemmeside.

Date tog helt uventet drejning: - Det kom bag på mig