Præst skyder med helligt vand fra vandpistol

I påskedagene skød en amerikansk præst helligt vand på sine sognebørn med en vandpistol - mere end en måned efter er han nu gået viralt

Præsten Timothy Pelc skyder her med helligt vand med en vandpistol mod to af sine sognebørn, der sidder i en bil. Foto: Larry Peplin/St. Ambrose Parish.
Præsten Timothy Pelc skyder her med helligt vand med en vandpistol mod to af sine sognebørn, der sidder i en bil. Foto: Larry Peplin/St. Ambrose Parish.

Præsten Timothy Pelc fra sognet Ambrose i byen Grosse Pointe i staten Michigan ville lave lidt sjov i påskedagene for en måned siden og skød derfor helligt vand på sine sognebørn med en vandpistol, så han var i stand til at holde den rette afstand under coronakrisen.

Her nu en godt en måned efter er præsten gået viralt, efter sognet Ambrose lagde billeder af den vandskydende præst på deres Facebook-profil.

Det skriver flere medier, heriblandt CNN og CBS

Opslaget, der satte gang i det hele, blev lagt ud 11. april, hvor man på billeder ser præsten skyde med helligt vand gennem vinduet på en bil, hvor to af hans sognebørn sidder. Og man ser ham også skyde helligt vand på noget påskemad for at velsigne det.

Til opslaget er der blandet andet skrevet:

'Ja, det er pastor Tim, der bruger sin vandpistol til at skyde med helligt vand.'

artiklen fortsætter under billedet

Nu har billederne af den vandskydende præst spredt sig til store dele af internettet og er gået viralt. Der er også lavet et hav af såkaldt memes, hvor man har lagt pastor Pelc og hans vandpistol ind i diverse sammenhænge, der skaber smil på læben.

St. Ambrose Sogn har selv lagt et opslag ud på Facebook, hvor man ser pastor Pelc med sin vandpistol på en filmplakat sammen med blandt andre Clint Eastwood, der har titlen: 'The Good, The Bad and The Holy Spirit'.

Til opslaget skrives der følgende:

'Det er en lov på internettet, at når et opslag eller et billede går viralt, så ender det med at havne på et meme. Nu er det sket med pastor Tim'.

artiklen fortsætter under billedet

Der er også et meme, hvor pastor Timothy er sammen med adskillige brandmænd, hvor de er i gang med at slukke en brand. Og på et andet meme står han sammen med John Travolta og Samuel L. Jackson og skyder med sin vandpistol på et Pulp Fiction-meme.

Men pastor Timothys eget foretrukne meme er dog et meme taget fra video-spillet 'Doom', hvor han skyder helligt vand på djævle og dæmoner.

Et meme inspireret af video-spillet Doom, hvor pastor Pelc skyder helligt vand på djævle og dæmoner. Foto: Imgur
Et meme inspireret af video-spillet Doom, hvor pastor Pelc skyder helligt vand på djævle og dæmoner. Foto: Imgur
 

De mange memes med pastor Pelc har spredt sig på Twitter og Reddit og mange andre steder på nettet. Og de fleste har en underliggende spirituel og humoristisk tone.

Pastor Pelc har selv til CNN udtalt følgende:

'Vi leder efter noget, der kan redde os fra noget andet, enten fra virus,  ensomhed eller noget andet, forklarer pastor Pelc.

Herunder kan du  se et meme, hvor pastor Pelc er sat ind i en filmplakat fra filmen  'Pandemic' fra 2016.