Bagermester Lars Jensen fra Ganløse Bageri fik masser af opmærksomhed, da han i sidste uge præsenterede en John Dillermand-kage, der svarede til 70 romkugler.
John Dillermand-kage: Nok til 70 personer
Men i denne uge har Lars Jensen i ligestillingens tegn bagt en søster til John Dillermand ved navn Hanne Hængepatter.
Artiklen fortsætter under billedet...
I et opslag fra Ganløse Bageri på Facebook skriver bagermester Lars Jensen:
'Efter sidste uges John Dillermand kage er der nu kommet et umenneskeligt pres fra kunder og personale om at lave hans søster/kone/veninde og selvfølgelig i ligestillingskampens navn. Så velkommen til Hanne Hængepatter. Og det bliver også den sidste i denne sammenhæng, vi er en seriøs butik. Der er patter nok til 40 personer.'
Artiklen fortsætter under billedet...
Lars Jensen fortæller, at han i nat ved lodtrækning vil trække en heldig vinder, der kan komme og hente den angiveligt velsmagende kage.
'John Dillermand' er i øvrigt navnet på en tv-serie for børn hos DR, der har skabt forargelse i store dele af verden, fordi hovedpersonen John Dillermand har en usædvanlig lang dillermand, som han kan bruge til al muligt sjovt.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.