Slår vild rekord: Live-streamede i 31 dage

Ludwig Ahgren var live på videostreamingplatformen Twitch i 31 dage i træk. Dermed slog han en vild rekord i processen

Mens Ludwig Ahgren sov, var det seerne der holdte gang i chatten, ved blandt andet at tale med hinanden. Foto: Screenshot fra @ludwig på Twitch.
Mens Ludwig Ahgren sov, var det seerne der holdte gang i chatten, ved blandt andet at tale med hinanden. Foto: Screenshot fra @ludwig på Twitch.

Da Ludwig Ahgren startede, var planen, at han ville tilføje ti sekunder til sin livestream, hver gang han fik en ny betalende abonnent på sin platform.

Først 31 dage senere besluttede han sig for at stoppe streamen.

Twitch brugere har i 31 dage kunnet følge med, når den amerikanske Twitch-streamer Ludwig Ahgren har spillet, trænet, sovet, spist og sågar været i bad på sin livestream, som i længere perioder har været den meste sete på Twitch.

Det skriver BBC.

Den ekstremt lange livestream har også gjort, at den 25-årige Ludwig Ahgren har slået den tidligere livestreaming-rekord på Twitch.

Amerikanerens livestream-stunt betyder nemlig, at han i skrivende stund har 283.009 betalende abonnenter, og dermed er han den med flest abonnenter på platformen.

I løbet af den lange stream fik Ludwig Ahgren hjælp af både sine roomies og sin kæreste. Foto: Screenshot fra @Ludwig på Twitch.
I løbet af den lange stream fik Ludwig Ahgren hjælp af både sine roomies og sin kæreste. Foto: Screenshot fra @Ludwig på Twitch.

Tidligere var det den populære streamer Ninja, som også er amerikaner, der tidligere havde rekorden på 269.155 betalende abonnenter.

Han har altså nu måttet se sig slået. Det ser dog ikke ud til, det er noget, der har gået ham meget på.

'Rekorder er til for at blive slået, men jeg ville lyve, hvis jeg sagde, jeg ikke var lidt ked af det,' har Ninja skrevet på Twitter, hvor han også ønsker Ludwig Ahgren tillykke med at have slået rekorden.

De betalende abonnenter har også betydet, at Ludwig Ahgrens pung er blevet en del tungere at bære rundt på den sidste måned. Det har den unge streamer dog råd for.

Han har selv på sin Twitter annonceret, at en stor del af hans nye indtjening kommer til at gå til velgørenhed.