Smider millioner i underskudsforretning

Geranium har igen i år underskud, men en kapitalindsprøjtning fra ejerkredsen holder gourmetrestauranten i live

Rasmus Kofoed (i midten) er køkkenchef og medejer af Geranium. Foto: Joachim Adrian
Rasmus Kofoed (i midten) er køkkenchef og medejer af Geranium. Foto: Joachim Adrian
Følg Underholdning
Følg Livstil

Coronanedlukningerne har uden tvivl ramt restaurationsbranchen hårdt, og selvom københavnske Geranium er forgyldt med hele tre michelinstjerner, er tallene på restaurantens bundlinje langtfra gyldne.

Det afslører det netop offentliggjorte årsregnskab for Geranium ApS.

Her fremgår det, at regnskabsåret 2021 er endt i et underskud på 2.911.677 kroner. Gourmetrestauranten har dog klaret sig bedre end året før, hvor underskuddet lød på hele 7.526.764 kroner.

Også egenkapitalen i selskabet har lidt under nedlukningerne og ender på -3.194.005 kroner.

Der er dog ingen grund til at frygte, at Geranium er nødt til at dreje nøglen om.

Af regnskabets noter fremgår det nemlig, at ejerkredsen, der består af de to direktører Søren Ørbæk Ledet og Rasmus Kofoed samt Saxo Bank-stifter og rigmand Lars Seier Christensen, har valgt at poste 12 millioner kroner i selskabet for at reetablere egenkapitalen og kapitalgrundlaget.

Ledet og Kofoed ejer tilsammen 15 procent af selskabet, mens Lars Seier Christensen ejer 85 procent.

Ekstra Bladet har spurgt Lars Seier Christensen, hvem der har postet de mange millioner i Geranium, men det har han ikke ønsket at svare på.

Lars Seier Christensen ejer foruden Geranium også størstedelen af gourmetrestauranten Alchemist. Foto: Emil Agerskov
Lars Seier Christensen ejer foruden Geranium også størstedelen af gourmetrestauranten Alchemist. Foto: Emil Agerskov

Modtog coronastøtte
En ting, der dog er sikker, er, at der er brug for penge i foretagenet.

Selvom det har været småt med indtægter, fremgår det nemlig af regnskabet, at Geranium har valgt at bibeholde hele medarbejderstaben. Dermed har personaleomkostningerne til de i gennemsnit 33 fuldtidsansatte beløbet sig til 14,4 millioner kroner.

Og selvom restauranten har modtaget coronastøtte i form af lønkompensation, har det ikke været nær nok til at lukke hullet i kassen. I alt har Geranium i regskabsåret 2021 modtaget 4.118.928 kroner i coronastøtte.

Trods hjælpepakker og kapitalindsprøjtning ser fremtiden da også fortsat en smule dyster ud.

'Uanset hjælpepakker må der forventes et ikke ubetydeligt underskud igen i 2022', lyder det i noterne til regnskabet.

Mere fra Ekstra Bladet+

Mettes skamløse spinshow

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+