Tæt trafik på Tinder: I dag finder du kærligheden

Hvis kalenderen er tom 2. januar mellem 19-22, og du samtidig ønsker at finde den eneste ene - eller en at bolle med - bør du læse med her

Foto: Akhtar Soomro, Ritzau Scanpix
Foto: Akhtar Soomro, Ritzau Scanpix

At finde kærligheden kan være en kompliceret sag.

Når dørene til landets bodegaer og dansegulve lukker inden midnat, forsvinder muligheden for at være heldig i de sene nattetimer.

Men nød lærer nøgen single at spinde, og under pandemien har mange rettet kærligheds-forhåbningerne til Tinder.

Datingappen, der i 2022 fejrer 10 års jubilæum, har både været årsag til glæde og frustration hos de over 450 millioner brugere, der i appens levetid har ført til 65 milliarder matches.

Nu afslører datingtjenesten så, hvornår det bedste tidspunkt at 'swipe' på er:

I aften.

Tæt trafik på Tinder
I et blogindlæg skriver Tinder, at 2. januar mellem 19:00 og 22:00 er det bedste tidspunkt for singler at mødes på appen.

De kalder 2. januar for 'Dating Sunday', da trafikken på datingappen denne aften når sit højdepunkt for hele året.

Men hvor det at finde kærligheden for nogen er let og medgørligt, er det for andre mere kompliceret.

Mænd er nemme
Tidligere har Ekstra Bladet beskrevet, at det er lettere for kvinder end for mænd at opnå de adrenalin-fremkaldende 'matches' på datingappen.

Mænd højreswiper løs på alt med puls, mens kvinder er mere kræsne i deres valg.

Det er konklusionen fra et forskerhold fra Queen Mary University i London.

Forskerne lavede 14 falske datingprofiler, syv mandlige, syv kvindelige. De blev aktiveret i London og New York, hvor de automatisk højreswipede - altså tilkendegav, at de var interesserede i modparten.

Det viste sig, at de mandlige profiler havde svært ved at få matches og modtage beskeder. De matchede med mindre end en procent af de mange profiler, de likede.

De falske kvindeprofiler havde omvendt mere held. De matchede med 10,5 procent.

Så for hankønsvæsener med en spinkel chance på Tinder kan 2. januar vise sig at være guld værd.

Sæt igang.

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.