TV 2-ansatte i voldsom kritik: 'Risikerer at brænde ud'

180 ansatte på TV 2 sender nu et brev til ledelsen om, at de bestemt ikke er tilfredse med forholdene  på mediet

De ansatte vil have bedre forhold. Foto: Ritzau/Scanpix
De ansatte vil have bedre forhold. Foto: Ritzau/Scanpix
Følg Underholdning
Følg Livstil

Der er skuffede miner hos de ansatte på tv-kanalen TV 2.

I forlængelse af afstemningen om en ny overenskomst har 180 medarbejdere sendt kritik afsted mod ledelsen, fordi de ikke mener, at TV 2 anerkender det arbejde, der er blevet lagt for dagen det forgangne år på kanalen.

Det skriver Journalisten, der er i besiddelse af brevet.

'Med denne henvendelse håber vi, at TV 2 forstår, at der trods afstemningsresultatet er en bred skuffelse over, at de seneste år med corona-maraton, Metoo-kaos og flotte regnskaber ikke har udmøntet sig i en mere konkret værdsættelse af medarbejdernes indsats', lyder det fra medarbejderne.

Overenskomsten blev gennemført med 74,9 procent, der sagde ja mod 25,1 procent, der stemte imod.

I overenskomsten får medarbejderne en stigning på 600 kroner i grundløn og en stigning på 225 kroner på den personlige løndel.

Derudover kan der forhandles internt om et gennemsnitligt beløb på 325 kroner.

Det er bare slet ikke godt nok, når man spørger de 180 medarbejdere.

Møder igen
Nu frygter medarbejderne , at de vil 'brænde ud', hvis det fortsætter i samme stil.

'Det, vi brænder for, risikerer at brænde ud. Men vi møder på arbejde igen i morgen og fortsætter. For ingen må være ligeglade', lyder det.

TV 2's nyhedschef Jacob Kwon udtaler sig skriftligt til Journalisten, at han er glad for at overenskomsten er gået igennem. Han har forståelse for, at der kan være utilfredshed, og at de lytter til medarbejderne.

Han har dog ikke lyst til at stille op til interview.

Overenskomsten løber frem til 28. februar 2023.

LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

LIGE NU
Uduelighed er ingen hindring for millionløn

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+