Verdens vildeste vin: Solgt for 2,6 millioner i Danmark

En nordjysk vinhandler har netop solgt den dyreste flaske vin, der var udbudt til salg på det åbne marked. Prisen lød på svimlende 2,6 millioner kroner

Rasmus Nielsen, der arbejder hos Rarewine Trading har har fornøjelsen af at vise den kostbare flaske frem. Foto: Rarewine Trading
Rasmus Nielsen, der arbejder hos Rarewine Trading har har fornøjelsen af at vise den kostbare flaske frem. Foto: Rarewine Trading

Det var helt usædvanlige dyre dråber, det nordjyske vinfirma Rarewine Trading tidligere på ugen fik solgt i en vild rekordhandel.

Den helt unikke flaske Romanée-Conti fra 1999 gik til ikke mindre end 2,6 millioner kroner - men så er der altså også tale om en stor flaske med seks liter i.

Netop flaskens størrelse har været med til skrue prisen på vinen op til astronomiske højder, fortæller Mads Lund Jensen, der er direktør i Rarewine Trading.

- Vinen kommer fra et af de mest eftertragtede vinhuse i verden. De laver kun mellem 4000 og 6000 flasker om året, og der er kun produceret otte af denne her i stor flaske. De laver slet ikke store flasker mere, så det er en meget speciel ting, siger han til Ekstra Bladet.

Solgt til Asien
Vin i denne prisklasse henvender sig til ganske ganske få mennesker i verden, og den specielle Romanée-Conti skal da også ud på noget af en rejse, før den kommer hjem til sin nye ejer.

- Den skal en tur til Hong Kong, fortæller Mads Lund Jensen om flasken, som firmaet har haft liggende i et halvt års tid.

- Hvis den er så eftertragtet, hvorfor har det så taget et halvt år at sælge den?

- Prisen. Den er dyr. Selvom jeg gerne vil eje den, har jeg ikke råd. Det er der kun få mennesker i verden, der har den slags penge og som synes, at det er rationelt at bruge dem på vin, siger han og fortsætter.

- Men nogle mennesker investerer i kunst eller gamle biler - andre i vin. Når vi er i den prisklasse, kan rationalet ikke forklare det mere. Så tager passionen over. Og det her det virkelig vinens svar på Mona Lisa, siger han.

Vines vilde rejse

Det er noget af en tur den store flaske Romanée-Conti skal ud på. Fra Vester Hassing i Nordjylland til Hong Kong i Asien.

- Vin i denne klasse kommer med en separat forsendelse på et fly. Der går højest et par dage til køberen har den i hænderne, fortæller Mads Lund Jensen, der har 15 års erfaring i at sende dyre vine rundt i verden.

Der bliver årlige sendt vin afsted for omkring en halv milliard kroner fra den nordjyske vinforhandler - men kun når vejret er til det.

- Vi sender ikke noget afsted i 40 graders varme og heller ikke i hård frost. Men ellers er vin mere hårdfør end mange tror, og vi har nogle rigtige dygtige folk, der pakker og sender efter alle kunstens regler, siger han.

- Og hvis uheldet er ude.....?

- Så er vinen velforsikret! Højere end den markedsværdi, den repræsenterer. Man kan ikke genanskaffe den, hvis det utænkelige sker. Men vi har sikret os, at ingen i så fald taber penge på det.

- Hvis man er vinnørd er det det ypperligste, man kan få fingre i det, siger Mads Lund Jensen, der siden 2006 har handlet med vin. - Vi har lært, hvad der er skidt og kanal, og hvordan man får fingrene i de gode flasker, siger han. Foto: Rarewine Trading
- Hvis man er vinnørd er det det ypperligste, man kan få fingre i det, siger Mads Lund Jensen, der siden 2006 har handlet med vin. - Vi har lært, hvad der er skidt og kanal, og hvordan man får fingrene i de gode flasker, siger han. Foto: Rarewine Trading
 

Selvom vine i den kaliber ofte købes som investering, er Mads Lund Jensen langt fra sikker på, at det er tilfældet.

- Den kan meget vel blive drukket. Vi ser tit vine til halve og hele millioner, der bliver drukket, lige når de er købt, siger Rarewine Trading-direktøren, der ikke er uvant med at sælge vin i den helt vanvittige ende af prisspektret.

- Vi har vin til en samlet værdi af omkring halv milliard kroner liggende på vores lager, og den næstdyreste vi har solgt ligger på et par millioner, siger Mads Lund Jensen, der naturligvis har tjent på at have den eftertragtede Romanée-Conti fra 1999 liggende de seneste par måneder.

- Vi har tjent fine penge på den. Præcis hvor meget, vil jeg ikke sige.

Ekstra Bladets vin-ekspert: - Jeg har smagt den

Thomas Rydberg, der er Ekstra Bladets vinanmelder har haft fornøjelsen af at smage en Romanée-Conti.

- Selvfølgelig ikke den årgang, der netop nu er solgt, understreger han.

Thomas Rydberg beskriver vinen fra Bourgogne som 'fremragende'.

- Men du får mig aldrig til at sige, at den er pengene værd, siger han om Romanée-Contien, der laves på én drue, der dyrkes på én mark.

- Jeg har også fået vin fra markerne lige ved, som koster 2-3000 kroner flasken. Det var også fremragende, og jeg vil sige, at hvis man vil smage noget, der kommer i nærheden, så skal man vælge vin den sammen kommune - altså Vosne-Romanèe, siger han.

- De vine smager selvfølgelig ikke som Romanée-Conti, men udgangspunktet er det samme og de minder derfor lidt om den.

Ifølge Thomas Rydberg skyldes hypen og den skyhøje pris på Romanée-Conti-vinen fra 1999 ikke vinen.

- Det er mere selve hypen. Det er blevet et investeringsobjekt på linje med guldbarrer og bitcoin. Almindelige vinelskere ville heller købe 50 flasker anden fremragende vin.

- Så du tror ikke, at den bliver drukket?

- Det er nok fifty-fifty. Det kan da sagtens være, at en vanvittig rigmand drikker den foran sine rige venner som show off. I Kina bruger man det der med dyre vine for at imponere sine venner. Så får de et lille glas, men drikke helst den cola, de også får serveret, for de kan i virkeligheden slet ikke lide det, siger han og fortsætter.

- På den anden side er Hong Kong er centrum for investering i dyre vine og andet spiritus. Så om den bliver drukket eller ej er svært at sige.

Thomas Rydberg er Ekstra Bladets vinanmelder. Foto: Jakob Boserup
Thomas Rydberg er Ekstra Bladets vinanmelder. Foto: Jakob Boserup
 

Går du med en passion for vin, eller har du en sjat penge, som du gerne vil sætte i noget andet end banken eller aktier, så er her en række råd til, hvordan du kaster dig over vin som en investering(+)

73 kommentarer
Vis kommentarer