Annonce:
Annonce:

Vild kærlighedserklæring: Her er historien bag

En video, hvor et lille fly flyver en rute, som danner et hjerte med navnet Petra skrevet på tværs, bliver lige nu flittigt delt på de sociale medier

Annonce:
Følg Underholdning
Følg Livstil

Blomster, chokolade og brevduer.

Der findes mange måder at erklære sin kærlighed på. En fjerde mulighed kunne være at flyve en rute, som danner navnet på ens udkårne i midten af et hjerte.

Netop denne metode valgte en pilot lørdag at tage i brug, og videoen af flyruten, hvor han skriver Petra midt hen over et hjerte, bliver hastigt delt på de sociale medier. 

Manden bag den søde kærlighedserklæring er Helmuth Rame, som er pilot og flyinstruktør ved Ikaros Fly i Roskilde.

Til Ekstra Bladet fortæller han, at Petra er hans kæreste. De to mødte hinanden, da Helmuth Rame var pilot i Grønland.

- 20 minutter efter, jeg havde mødt hende, var hun med på min sidste flyvetur deroppe. Det var en helt speciel første date, og alt, hvad vi har med at gøre, har noget med flyvning at gøre, siger han og fortæller, at Petra ligesom ham er pilot.

Annonce:

Lige på grænsen
Netop derfor mente han også, at det var passende at bruge deres fælles passion til at sende en kærlig hilsen i forbindelse med valentinsdag.

- Jeg er bare træt af de mørke sider ved sociale medier med krig, ødelæggelse og corona, og så tænkte jeg, at jeg ville lave et lille valentinshjerte, men da vejret ser ud til at blive dårligt i morgen, valgte jeg at flyve det i går, fortæller han.

- Jeg har lavet det præcis på grænsen, så det ligger halvt i Sverige og halvt i Danmark i luftrummet, fortæller han. Årsagen til dette er, at Helmuth har adresse i Danmark, mens Petra er bosat i Sverige.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Helmuth Rame har endnu ikke fortalt sin kæreste om kærlighedserklæringen. Privatfoto
Helmuth Rame har endnu ikke fortalt sin kæreste om kærlighedserklæringen. Privatfoto
 

Petra ved det ikke
Men selvom videoen er at finde mange steder på de sociale medier, så har Petra endnu ikke set den.

- Jeg har ikke tænkt mig at sige det til hende. Det må helst komme fra en anden side, siger Helmuth Rame.

Piloten havde dog ikke regnet med, at videoen af hans kærlighedserklæring ville blive delt så heftigt, som den gør.

Annonce:

- Jeg synes bare, det er sjovt, at hun ikke aner en døjt om det. Alle ved det - undtagen hende, griner han.

Pænere end håndskrift
Helmuth Rame fortæller, at han fløj ruten i en Cessna 172, og at det tog to timer og et kvarter.

- Alting kommer jo med planlægning. Hvis man bare tager ud og flyver og tænker, at nu skal jeg flyve et hjerte, så bliver det noget bæ, siger han.

Det tog Helmuth Rame en lille time at planlægge ruten, fortæller han. 

- Der er kun en chance, og det er, at man skal gøre det rigtigt første gang, og det gik også. Nu har jeg en forfærdelig håndskrift, og det blev pænere end min håndskrift, griner piloten.

Mere passion og romantik
Hvornår Petra opdager kærestens offentlige kærlighedserklæring er uvist, men Helmuth Rame håber, det bliver en positiv overraskelse.

- Jeg tænker, at hun bliver glad. Det håber jeg da, siger han og tilføjer:  

Annonce:

- Jeg synes, at der godt må komme noget mere passion og noget mere romantik og noget mere glæde både på sociale medier og i nyhederne. 

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det er rent hykleri og lugter langt væk af hævn
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: