Vild opfindelse: Skaber tv med smag

En japansk forsker har skabt et tv, som man kan slikke på og smage maden på skærmen

Er et tv med smag noget for dig? Så har du heldet med dig. Foto: Kim Kyung-Hoon/Ritzau Scanpix
Er et tv med smag noget for dig? Så har du heldet med dig. Foto: Kim Kyung-Hoon/Ritzau Scanpix

Fremtiden er her - måske.

En japansk forsker har i hvert fald skabt en helt ny tv-skærm, hvor seeren ikke bare skal nøjes med at se. De skal nemlig også smage.

Det skriver Reuters.

Her er det den studerende Yuki Hou, der smager på skærmen. Foto: Kim Kyung-Hoon/Ritzau Scanpix
Her er det den studerende Yuki Hou, der smager på skærmen. Foto: Kim Kyung-Hoon/Ritzau Scanpix
 

Skærmen hedder 'Taste the tv', som forkortes til TTTV, og den er baseret på ti beholdere med smag, som sprøjtes ud i en kombination, der danner en smag lignende det, man ser på skærmen.

Smagen sprøjtes ud på et hygiejnisk stykke film, der lægges hen over tv-skærmen, som seeren kan slikke på.

Skaberen hedder Homei Miyashita og kommer fra Meji-universitetet, og han mener selv, at det kan giver seeren en mulighed for at opleve ting og skabe en forbindelse til verden omkring dem.

- Målet er at gøre det muligt for mennesker at have en oplevelse af sådan noget som at spise på en restaurant fra den anden side af jorden, selvom de er derhjemme, udtaler han ifølge Reuters.

Homei Miyashita fylder små beholdere med smag, som kan blandes og derved danne smagen af det, der vises på skærmen. Foto: Kim Kyung-Hoon/Ritzau Scanpix
Homei Miyashita fylder små beholdere med smag, som kan blandes og derved danne smagen af det, der vises på skærmen. Foto: Kim Kyung-Hoon/Ritzau Scanpix
 

Derudover er det meningen, at det smagfulde tv skal bruges til blandt andet at hjælpe med undervisningen af sommelierer og kokke. Kommer tv'et i kommerciel produktion, er vurderingen fra skaberen, at det vil koste omkring 100.000 yen, hvilket svarer til omkring 5800 kroner.

Homei Miyashita har samarbejdet med omkring 30 studerende, og de har skabt en række andre genstande, som har noget med smagssansen at gøre. Blandt andet en gaffel, som gør maden mere smagfuld.

Han håber på, at man i fremtiden kan downloade smage fra rundt omkring i verden, ligesom man i dag kan downloade musik.

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.