Hundragen: Er I blevet vanvittige allesammen?

Megafonen er Ekstra Bladets blogger-univers, hvor vi ikke er bange for at være højtråbende og komme tæt på alle emner. Hundragen langer i denne uge hårdt ud efter fribløderne

Foto: Frank Dyring
Foto: Frank Dyring

Oh ja, ligesom jeg tænker, at det da næsten ikke kan blive højere på krænkelser, så jo.

To mænd i den tyske udgave af 'Løvens hule' har, ifølge sindssyge kvinder, skidt i nælderne.

Det er så kvitteret med både dødstrusler og shitstorm. Hvor vover de!

Hvor vover de at designe en handske, der kan trække en tampon ud, for derefter at kunne gemme den sikkert i tasken i denne handske?

For der findes jo allerede engangshandsker, og nu skal 'vi' kvinder atter høre på, at menstruation er ulækker!

Naturligt, men klamt
Beklager Hyæner! Menstruation ER fucking ulækker! Uanset hvor naturligt det er, så er det klamt!

Det lugter, det sviner og jeg vil hjertens gerne købe sådan en pink handske, så jeg har både pose og kan fjerne/tilføje tampon, især hvis jeg står til en koncert, hvor det ikke er muligt at holde ordentlig håndhygiejne!

De, der seriøst ser et problem eller en dødssynd i det, at sådan et produkt kreeres, bør indlægge sig ude på gakkelakanstalten i spændetrøje med både hygiejnekursus og intensiv psykologbehandling!

'Hån mod kvinder'
Her i Danmark har formanden for kvinderådet ENDELIG fået en mulighed for at cementere, at hun og hendes organisation eksisterer, så ud af det usynlige proklamerer hun stolt: 'Det er en hån mod kvinder. Det er fuldstændig naturligt at have menstruation og bløde. Det handler om retten til at gøre det uden at skamme sig over det eller være bange for, at man lugter.'

Men kære dame, at være hygiejnisk omhandler sgu da for helvede ikke skam!

Der er INGEN, der påstår, at det ikke er naturligt, eller at kvinder skal skamme sig.

Jeg fatter simpelthen ikke, at menstruation er blevet en fucking hellig ko. ER I blevet vanvittige allesammen?

Fordi vi kvinder bløder i større eller mindre mængder, kan vi for helvede da godt være hygiejniske. Det er, vi når vi besørger, og der stiller ingen sgu da spørgsmål ved vores evne til hygiejne eller råber op som sindssyge, hvis det forventes, at vi skifter bukser, hvis vi har pisset i dem.

Idéen er god
Selv i kommentarsporene her i Danmark går kvinder amok.

Der vræles op om det naturlige, og at det er unødvendigt, men jeg synes faktisk, idéen er fucking god! Men ærligt, jeg er også en sippe, der synes, det er pisseulækkert at skifte tampon og få menstruationsblod på fingrene - i præcis samme omfang som urin og afføring.

Hvis I andre nyder det, er I satme ulækre, for der er mange bakterier i det affaldsblod, når det sidder i jeres skedeåbning. Fordi noget er naturligt, kan det altså både stinke og være uhygiejnisk - afføring er en ret god indikator.

Render i frivilligt rundt med lort på fingrene også? Og hvorfor dog ikke? Det er jo naturligt, og I skal ikke skamme jer over, at det lugter!

BVADR!

Så jo, jeg synes, idéen er god, for kan handsken også bruges til opbevaring, er jeg da fri for at have en lille pose med i tasken til netop blodige diverse.

Så kan det pakkes pænt ind uden luft og uden problemer.

Og egentlig kan I jo undlade at købe produktet frem for atter at tildele nogle mænd at ville undertrykke jeres forsøg på at synes om moder jord i jeres friblødning.

Fuck altså!