Hundragen: Stop med at pive, prins Joachim

Megafonen er Ekstra Bladets blogger-univers, hvor vi ikke er bange for at være højtråbende og komme tæt på alle emner. I denne uge langer Hundragen ud efter prins Joachim efter det opsigtsvækkende interview

Foto: Frank Dyring
Foto: Frank Dyring

Én gang til for Prins Knud.

For det er, hvad befolkningen tænker, når vores prins Joachim går ug og piver lidt i pressen.

Støtter af kongehuset fejltolker, når pøblen revser Joachim, som de revsede hans far. Men det er ikke misundelse.

Der er nemlig en monumental forskel på at være misundelig og være bevidst omkring andre privilegier.

Det er derfor, en stor del af danskerne reagerer, når vores kongehus piver. 

Vores kongehus skal være værdige, men folkelige. De skal være uopnåelige, men menneskelige.

Royale bagdele i klaskehøjde
Det er der, hvor prins Joachim og prins Henrik satte deres royale bagdele i klaskehøjde.

For de problemstillinger, de med deres privilegier mente var værd at italesætte, rammer direkte ind i danskernes retfærdighedssans.

For hvordan kan NOGEN med alt betalt, et liv i sus og dus, titler og uopnåelighed, som ikke engang kan få en bøde ... hvor vover de at beklage sig over at føle sig forfordelt?

Vi er et ganske lille land, og et kongehus skal være bedre end det.

Det skal have integritet og være noget, som vi kan idealisere.

Pinligt for befolkningen
Så når Prins Henrik gentagne gange lavede samme beklagelse, så begyndte det at blive pinligt for befolkningen, ikke af misundelse, men fordi det faldt tilbage på vores dronning.

For vi elskede, at vores dronning elskede sin mand. Men vi hadede, når han ønskede at være over hende og ikke kunne forstå den plads, han giftede sig til.

Når han ikke forstod sine privilegier og dermed ødelagde det ved at tude over en status. som for alle andre var uopnåelig.

Samles om dronningen
Vi er et sjovt, lille folkefærd, der er delte omkring det at have et monarki. Men når det kommet til at passe på vores dronning, så samles vi faktisk! Hun er er nationalsymbol.

Hun er nummer ét, og vi samles om hende og æder hendes ord.

Kronprinsen er også et nationalsymbol, for han bliver konge, og han er allerede beundret og elsket.

Vores kronprins har nemlig formået noget ganske særligt; at bevare værdigheden som royal OG være folkelig!

Der er noget 'mandfolk' over ham og noget menneskeligt. Vi glemmer aldrig, da kronprinsessen gik op ad kirkegulvet, hvor han græd.

Han vandt alle, og han beklager sig aldrig, men gør sine pligter uden at kny.

Joachim piver
Dér falder prins Joachim i.

For når han italesætter at føle sig ramt af at være nummer to, så stejler folket! Ikke ud af misundelse, men ud af en kollektiv følelse af, at de nærmest ikke kan tro deres egne ører!

For hvordan kan en mand, der har ALT i pøblens øjne, pive over, at han har mindre status og dermed en eksistentiel krise over ikke at skulle være konge.

For mit vedkommende må enhver prins ytre alt det utilfredshed, som han ønsker. Men der skal blot være bevidsthed over det folk, man er prins og royal for.

For vores monarki ER glansbilleder, selvom de er mennesker, og vi ved, at de griner, græder, skændes og går på lokum.

Så bør der være grænser for, hvad der luftes af utilfredshed.

Respekt og beundring
For en familie med statsbetalte privilegier forventes at opføre sig efter en specifik etikette, hvor de har befolkningens respekt og beundring.

Det har ingen, der offergør sig.

Prins Joachim stod stærkt og med folkets støtte igennem sin sygdom. Han stod rank og værdig.

Hans krise over at være nummer to et helt liv bør han holde internt, for det gavner ham ikke. Ligesom det ikke gavnede hans far.

Når han irettesætter en journalist, fordi der glemmes 'Deres Kongelige Højhed' offentligt, så udviser han præcis det snobberi, der skurrer i danskernes øre.

Ikke fordi formaliteter ikke skal overholdes, men fordi det er en unødvendig anvendelse af status, som får danskerne til at brække sig.

Tro mig, den journalist skulle nok hjemme på redaktionen få en irettesættelse af kaliber, uden at Prins Joachim behøvede at gøre redaktøren tjenesten og latterliggøre sig selv.

Prins Joachim havde endelig vundet sit folk.

Derfor bør han tænke sig om, inden han vræler og minder pøblen om, at vi hader, når mennesker tager deres statsbetalte privilegier for givet.