Ida Sophia: - Du er en ligeså stor narrøv i virkeligheden

Megafonen er Ekstra Bladets blogger-univers, hvor vi ikke er bange for at være højtråbende og komme tæt på alle emner. Ida Sophia fik en hård medfart efter sin første klumme - nu slår debattøren et slag for en bedre tone på de sociale medier

Privatfoto
Privatfoto

Da jeg skrev min første klumme om muslimer og ytringsfrihed, ved jeg godt, at jeg lagde hårdt ud, og at emnet, jeg valgte, både vækker foragt, vrede og uenighed hos mange.

En rapport fra Institut for Menneskerettigheder har da også påvist, at emner som religion og integration særligt kan få folk op i det røde felt, og det her var bestemt ingen undtagelse eller overraskelse.

Min klumme om muslimers undertrykkelse og misbrugen af ytringsfrihed herhjemme i Danmark førte til en overflod af sindssyge beskeder på mail, Facebook og ud over hele min Instagram-side. Ikke mennesker, der ville have en dialog, diskussion eller fortælle mig, at de var uenige, men mennesker, der syntes, at de var berettiget til at true mig, tilsvine mig og ønske mig død og borte, blot fordi de ikke deler holdninger med mig.

Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg godt ved, der findes mange mennesker der ikke er enige med mig.

Jeg ved godt, at når man stikker næsen frem, skal man forvente at få et par slag over den, og når man lægger op til debat, er det ligeledes forventeligt og for den sags skyld meningen, at folk debatterer og diskuterer.

Må gerne blive provokeret
Jeg har i grunden heller ikke noget imod, at nogen kan føle sig provokerede eller blive vrede over at læse det, jeg skriver, fordi sådan kan jeg også selv få det, når jeg læser ting, der føles grænseoverskridende, skræmmende eller måske endda naive og fordummende.

Men alligevel vil jeg mene, at der er en enorm forskel på at være uenige, diskutere, argumentere og have en saglig samtale omkring forskellige synspunkter og så true folk på livet.

Derfor er det er vigtigt for mig at adressere, hvilke konsekvenser den slags uacceptabel adfærd har, ikke blot for mig, men for hele den offentlige debat.

Et er, at jeg helt personligt selvfølgelig bliver foruroliget og får nedtur på, fordi uanset hvordan man vender og drejer det, er det aldrig særlig nice at blive kaldt for en feltmadras, en luderso eller en slap fisse lige midt i aftensmaden - eller på noget som helst andet tidspunkt egentlig.

Noget andet er, at det trigger min super-irrationelle angst og gør mig handlingslammet og får mig til at overveje, om det overhovedet er det værd, og om jeg ikke skulle finde på noget andet at lave.

Men noget tredje og langt vigtigere - apropos sidstnævnte følelse - er, at de mennesker, der hævder at kæmpe for ytringsfrihed, bruger den til stik modsatte, når de kaster om sig med bandeord og dødstrusler, som man kaster ris på et nygift brudepar, når de forlader kirken.

Misbruger et privilegium
De misbruger ytringsfriheden og retten til den frie tale, fordrejer den og udnytter den til at lukke munden på de mennesker, de er uenige med.

Det er undertrykkelse, udskamning og modsat af ytringsfrihed - censur. Studier peger også i den forbindelse på, at den hårde tone på de sociale medier netop får over halvdelen af unge mennesker i Danmark til at holde deres meninger for dem selv, og det er fucked, for det er pisse-vigtigt for vores demokrati, at vi alle har fri og lige adgang til at deltage i den offentlige debat, som i stort omfang foregår på sociale medier i dag, uden at skulle have anonyme trolls i indbakken med høtyve, fakler og store armbevægelser.

Desværre er internettet blevet et sted, hvor især kvinder og minoriteter i stigende grad udsættes for had, chikane og trusler, og det skaber simpelthen så store problemer for ironisk nok ytringsfriheden og demokratiet herhjemme, når cyberchikane leder til selvcensur, hvor folk afholder sig fra at deltage i debatten på grund af trusler og frygt for tomhjerner, der i grunden er ligeglade med hele debatten, men blot keder sig og vil pisse nogen af og sikkert ikke engang tænker over konsekvenserne.

Pointen i det her skriv er bare, at selvfølgelig er alle mennesker i deres gode ret til at mene, tænke og føle præcis, hvad de vil.

Men der er bare ikke nogen, og det underordnet hvilken overbevisning man har, som har carte blanche til at gå fuldkommen bersærk på andre mennesker, hverken i deres indbakke, på en Facebook-tråd eller for den sags skyld i det offentlige rum.

Der findes ikke en digital verden, hvor man kan te sig som en afstumpet tosse og så drible ned og hente børnene i institutionen bagefter. De ting, der udspiller sig på nettet, er lige så virkelige som alt muligt andet er det, og du er lige så stor en narrøv, hvis du kalder folk alverdens ting på nettet, som du er det i virkelighedens verden bagefter.