Katja K: Jeg var smaskforelsket

Megafonen er Ekstra Bladets blogger-univers, hvor vi ikke er bange for at være højtråbende og komme tæt på alle emner. I denne uge fortæller Katja K om en stor kærlighedspassion fra fortiden

Privatfoto
Privatfoto

Det begyndte med et brag.

Du spankulerede ind i mig, da du våd trådte ud af mit bad.

Du fangede mig ind med din kærlighedslasso og dit smittende grin.

Du blev hurtigt min, mens jeg allerede var din.

I de første mange måneder tilbragte vi romantiske 24 timer sammen, og alt virkede magisk.

Vi drak vin en masse og elskede hver dag i 40 graders hede i sydens sol, som havde vi aldrig gjort andet, før elskovskedlen kørte konstant.

'Kærlighed og kildevand' var vores eneste næring, da Trump blev valgt som præsident, og jeg glemmer det aldrig.

Smaskforelsket
Jeg var fascineret af dig og smaskforelsket i dit livsglade væsen. Sådan er det at være forelsket.

Du var en naturlig politisk analysator og gennemskuede hurtigt fordelen ved valget af denne narcissistiske tumpes indtræden hos eliten, der snart ville trampe glashuset i stykker og afdække sandheden om den amerikanske republikanske højrefløj – det fik du ret i.

Din mugne frugt i køleskabet lækkede dog tidligt råddenskaben.

De tomme vinflasker hobede sig op, og det mindede mig for meget om min fars hang til 'præstetanker'.

Der var intet helligt over det tanke-rum. Kun afmagt og frustration over ikke at kunne stille noget op.

Flaskerne stod på rad og række på køkkenbordet, klar til at blive kylet ud af mig.

Scenen gentog sig igen og igen, men jeg kunne ikke slippe taget om dig og din skønne, skæve karakter.

Du var ikke perfekt, men hvem er det?

Det kørte op og ned i mange år, og vi kedede os aldrig.

Ustabiliteten viste sig at være latent.

Kærlighedspassionen drev os fra sted til sted.

Den turbulente tid fra Trump til Biden har føltes som en besættelse, så jeg fik åndenød. Både af fryd og frygt.

Lettere kaotisk tilværelse
Trump udviklede sig fra forretningsmand til folkets helt til fascist.

'No more four years'!

Det indre liv afspejler det ydre, og hvis man af natur ikke er til faste rammer, ja, så kan tilværelsen blive lettere kaotisk.

Og selv for en 'kaospilot' kan det nogle gange blive lidt for meget af det gode.

Det handler i bund og grund om at finde den balance, der passer perfekt, til den man nu er.

Jeg ved personligt aldrig, om jeg nogensinde 'lander', selvom jeg virkelig føler, at jeg lever.

Et endeløst pendul
Mon livet er som et endeløst pendul, der konstant svinger fra side til side? Ligesom vi ser det med de skiftende amerikanske præsidenter.

Først kaos, så ro. Fra kontroversiel opportunisme til konservativ normalitet?

Sådan svinger jeg selv frem og tilbage.

Nu er jeg landet hos mig selv igen i et fremmed univers, hvor jeg føler mig hjemme.

Roen har indfundet sig i min bevidsthed om den ukendte faktor (som jeg elsker) samt de uprøvede muligheder, der stadig venter forude i livet.

Hold fast. Giv slip. Hold fast. Giv slip.

Det er en lind strøm af emotionelle bølger, der holder mig i evig bevægelse.

Men er det ikke kærlighedslassoen, der holder os alle forbundne?

Kan vi leve lykkelige uden?

Forhåbentligt byder 'average Joe' Biden på en kærlighedslasso til vores verden.

139 kommentarer
Vis kommentarer