Katja K: Kan I elske mine rynker?

Megafonen er Ekstra Bladets blogger-univers, hvor vi ikke er bange for at være højtråbende og komme tæt på alle emner. I denne uge sætter Katja K. fokus på alt det, kvinder gør for ikke at se ældre ud

Foto: Privat
Foto: Privat
Følg Megafonen

Der er intet nemmere end at gemme sig bag et filter.

En maske. Et image. Et cover up.

At forsøge og fortælle omverdenen hvor perfekte vi er udadtil.

Kvinder vil for guds skyld ikke afsløre sandheden - det uperfekte.

Det forekommer mig fascinerende, men samtidig foruroligende, hvordan mange kvinder bruger fotofiltre for at sløre, hvordan de ser ud i virkeligheden.

Den nyeste IT-teknologi og de sociale medier giver alle muligheden for at skabe en ny online identitet.

En online identitet, som kan ligge lysår væk fra deres identitet i den virkelige verden.

Alt kan ændres
Den fagre nye verden byder også på parallelle verdener, og det kan være en mulighed for mange at komme væk fra den grå hverdag og skabe sig et alter ego.

Det gjorde jeg selv, dengang jeg skabte Katja Kean.

Det er naturligt for os kvinder, at vi ønsker at se så smukke ud som muligt, og vi ved alle, at smukke kvinder altid kommer forrest i jobkøen.

Sådan er det bare.

Som smuk, ung kvinde får man automatisk tonsvis af tilbud og fantastiske fordele, men hvad gør kvinder når de bliver ældre?

Når kvinder ældes, rykkes de længere om bagerst i lokalet.

De får ikke længere den samme opmærksomhed.

Sådan er det bare.

Der er kun få muligheder
Modne kvinder kan så vælge at gøre to ting:

De kan gøre ALT hvad for at se yngre ud. Enten med Botox og balleløft, fotofiltre og fitnessfigur.

ELLER

At vise sit autentiske jeg, med alt hvad det indeholder af smilerynker, ekstra fyldige kilo, og en grå manke.

Mange modne kvinder vælger den første dyrt købte løsning.

Jeg selv er stadig en novice i brugen af fotofiltre, og da jeg for nylig bekendtgjorde, at jeg OVERVEJER, at genoptage en vis rolle, relateret til erotisk fotografi og kunstfilm, måtte jeg undersøge tidens tendens udi selviscenesættelse.

Og jeg er overrasket over, hvordan unge piger nådesløst bruger fotofiltre, når de lægger billeder op af sig selv på Instagram og TikTok.

De unge piger i dag er ligeså afhængige af fotofiltre, som de ældre kvinder er afhængige af Botox fillers.

Og det er synd.

Så vi sådan ud
Jeg faldt i snak med en kvinde på 30 år, og vi talte om, hvordan vi begge som yngre piger omkring de 20 var alt for selvkritiske og ikke tilfredse nok med vores kroppe.

Når vi så kigger på billeder fra dengang, kan vi klart konstatere, at vi faktisk så umanerligt godt ud.

Ingen tvivl om, at vi begge har haft et skævvredet selvsyn.

Lider mænd af de samme vrangforestillinger?

Dengang jeg var i pornobranchen, var den mest succesfulde mandlige pornostjerne Ron Jeremy.

Han var ikke køn, lille, og ekstremt behåret på hele hans buttede krop.

Til gengæld var han sympatisk, og ekstremt charmerende – og nå ja, en stor penis.

Men kan man forestille sig en ditto kvindelig pornomodel i samme succesfulde situation?

Nej ikke rigtigt vel, kvinder SKAL bare være smukke at se på.

Jeg synes at det bliver for kedeligt i længden at se på over retoucherede modeller, så kan man jo i virkeligheden lige så godt kigge på animerede og uægte dukker!?

Skævheden og det UPERFEKTE MENNESKE, er jo det, der skaber det spændende ægte liv.

Skal være sig selv
Er kvinder ikke smukkest, når de bare elsker sig selv?

Jeg vil gerne være en rollemodel for det ’erotiske og ægte menneske’, men det kræver mod at stå ved sig selv som moden kvinde, med alt hvad det indebærer af kritik.

Jeg vil gerne udfordre normen, stå ved min modenhed og kæmpe for diversitet i den erotiske skønhedskamp.

Personligt synes jeg at den engelske skuespiller Helen Mirren er skøn, og jeg ville have elsket at have set en aldrende Marylin Monroe.

INGEN går igennem hele livet perfekt, og der er noget befriende ved at vise sit sande jeg.

Vi bliver alle kun mere facetteret med alderen, lad os vise det - men alt med måde naturligvis!

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hun mobber. Hun intimiderer. Hun håner.