Katja K: Mænd vil have deres røvhul i fred

Megafonen er Ekstra Bladets blogger-univers, hvor vi ikke er bange for at være højtråbende og komme tæt på alle emner. I dag opfordrer Katja K mænd til at omfavne brug af sexlegetøj

Foto: Per Gudmann
Foto: Per Gudmann
Følg Underholdning
Følg Megafonen

Efter pandemien for alvor brød ud i 2020, er salget af sexlegetøj eksploderet!

Aldrig har så mange voksne mennesker følt så stort et behov for at lege med sig selv og hinanden. Hjemmekontoret og dobbeltsengen er blevet flittigt brugt på grund af 'lockdown'.

Men noget tyder på, at det største salg af sexlegetøj, er til kvinder!

Det kan jeg ikke tro.

Der må da være mange mænd, der nyder at bruge sexlegetøj? Det er jo sund stimulus.

'Det er ydmygende'
Det fik mig til at lave min egen mini voxpop-undersøgelse og spørge nogle af mine mandlige venner.

'Bruger du sexlegetøj til dig selv?'

Og jeg blev temmelig overrasket over mine venners prompte svar.

’Nej, det gør jeg ikke. Det ville da være totalt ydmygende.'

Det viser sig, at hvis de endelig bruger sexlegetøj, gør de det kun i en par-relation til glæde for deres kvinde.

De ser det nærmest som nedværdigende at skulle bruge frække hjælpemidler. De foretrækker tilsyneladende deres egen højrehånd, når de er alene.

Her gik jeg og troede, at mine mandlige venner var moderne og fremme i skoene.

Det er almindelig kendt, at enhver kvinde med respekt for sig selv har skufferne fulde af både lækkert lingeri, og alverdens førende produkter af sexlegetøj.

De fleste folk ser det altså som helt naturligt, at kvinder bruger dildoer og andre sexsager, når de skal masturbere. Det er ikke længere nok for kvinder at 'trille snegl', og i dag skal der mere til end en stor lyserød dildo.

En sugende stimulation af klitoris er noget kvinder er vilde med og så dét at bytte roller.

Vil have røvhullet i fred
Jeg har selv tidligere forsøgt at overbevise mine dates om, at det nu var deres tur til at prøve pegging.

Det er nok nogle af de ganske få gange, jeg har oplevet skrækslagne mænd storme ud af mit soveværelse, da de så mig iføre mig en stor strap-on.  

Dét skulle de sgu ikke nyde noget af. De ville have deres røvhul i fred. Dét skulle jeg søreme ikke pille ved. Selv ikke Katja K fik lov.

Hvad fortæller det mig?

At jeg altid må have tiltrukket nogle fandens karle, nogle rigtig 'macho'-mænd, der åbenbart kun var i stand til at tage mig og ikke i stand til at give sig hen og lade mig være den dominerende part.

Men den nyeste tendens viser altså, at danskerne er vilde med analsex, og det er ikke kun kvinderne, der ønsker at modtage anal stimulation, interessen fra mænd er steget markant.

Jeg synes faktisk, at det klæder mænd at omfavne den femininitet, de har i sig.

I mange år nød jeg selv at tage imod, men jeg har altid indeholdt en høj grad af maskulinitet. Den agter jeg at lade komme til udtryk i mine kommende erotiske kunstprojekter.

Men kære mænd, mangler I et ordentligt sexlegetøj-brand?

Så sig til.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hjælp danskeren – sænk afgiften på benzin

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+