Mænd kan bare ikke få nok.
De kan ikke få nok af sex. De kan hele tiden. De vil hele tiden have sex. Om morgenen. Om aftenen. I løbet af natten. I sengen. I køkkenet. I stuen. I sofaen. På spisebordet.
De er konstant liderlige. De er fyldt op med sæd, som de bare skal af med. Hele tiden.
Mænd er utro, når de ikke får nok sex af konen derhjemme.
Mænd er macho. Ude i byen. På arbejdspladsen. De er nogle fandens karle.
Der er status i at være en 'rigtig mand'. En rigtig mand er hård og altid klar på liderlig sex.
Sådan er nogle mænd. Mange er sådan. Udadtil.
Trænger til kærlighed
Indeni gemmer der sig ofte en lille dreng, der bare trænger til noget moderlig kærlighed og omsorg.
Det var ikke noget, jeg vidste, da jeg var yngre.
Jeg har altid taget mig overordentlig godt af mine kærester, fyre, jeg datede, eller bare engangsknald.
Jeg har suttet og kneppet den ene fyr efter den anden. Ja, jeg har.
Man kan sige, at jeg har været meget serviceorienteret hele mit liv.
Hver gang, jeg fik hjemmebesøg, var det første, jeg gjorde, da fyren kom ind i min entré, at knæle ned på hug, åbne hans bukser og give ham et godt blowjob. Han nåede dårligt nok at sige hej, før han stønnede lystigt.
Det var min måde at sige velkommen på - til mere end én.
Nymfoman
Jeg har altid haft et stærkt sexdrive. Og ofte stærkere end mine kærester. Jeg har taget dem.
På mine præmisser. Og det er ikke altid, fyrene kunne følge med mig.
Jeg tror dog ikke, at jeg har været nymfoman, men har altid haft en fantastisk erotisk fantasi, som jeg har omsat til virkelighedens verden, og jeg er i den sammenhæng blevet ganske rig på seksuelle oplevelser.
Det er da også en væsentlig værdi, er det ikke?
Men vi omtaler ikke så ofte, at mænd også kan være forsigtige, sarte, generte eller direkte omsorgssvigtede.
Det ved jeg meget mere om nu i min modne alder.
Mænd har selvfølgelig også brug for kærlighed og omsorg.
Jo hårdere, jo blødere
Og mænd har indimellem brug for at vise den sårbare, lille dreng frem.
Det gøres bedst sammen med én, han har tillid til.
Min erfaring viser, at mænd vil puttes som en baby.
Jo hårdere udenpå, jo blødere indeni.
De vil gerne tages af og holdes om.
Latino lover
Det gælder også for min mand, som er en rigtig latino lover.
Det bedste, han ved, er, når vi sover i ske. Så aer jeg ham, hvisker de sødeste ting i hans øre, holder fast og kærligt om ham, mens han falder i søvn på blideste vis.
Når han vågner igen om morgenen, er han glad og veludhvilet.
Jeg giver ham selvfølgelig også en morgen-guffer, så går han nemlig frisk ud i køkkenet og laver morgenkaffe til mig, som han serverer for mig på sengen. Hver dag. Det er en god rytme, og alle er tilfredse.
Hemmeligheden for et godt parforhold er ikke altid sex, sex og atter sex, men også at turde tale til hinanden i børnesprog og give den kærlighed og omsorg, vi måske ikke altid fik, da vi rent faktisk var børn.
Så til jer granvoksne, hårde mænd derude: Omfavn jeres indre baby, og lad jer blive puttet!