Katja K.: Jeg vil have en elsker - ikke en ægtemand

Megafonen er Ekstra Bladets blogger-univers, hvor vi ikke er bange for at være højtråbende og komme tæt på alle emner. Katja K. tænder af, hvis hun skal lege mor for en mand

Katja K vil have en mand, der kan tage ansvar. Foto: Privat
Katja K vil have en mand, der kan tage ansvar. Foto: Privat

Hjemme hos mig, er det mig, der bestemmer.

Jeg organiserer mit domæne, som jeg vil, og der er ikke nogen mand, der skal blande sig i min struktur.

Jeg vil nok gerne have en partner igen på et tidspunkt - bare ikke lige nu.

Men jeg er ikke sikker på, at jeg nogensinde kommer til at bo sammen med en mand igen.

Mange mænd er nogle kæmpe rodehoveder for at sige det mildt.

De kan opføre sig ligesom forvoksede børn, der forventer, at man leger mor for dem.

Det tænder mig af.

Dårligt mønster
I mit sidste parforhold var det mig, der gjorde rent, vaskede tøj, skiftede sengetøj og toiletruller og dagligt måtte tørre mandepis af på toiletbrættet, som selvfølgelig altid var slået op.

Hans beskidte tøj og sokker lå smidt tilfældigt over hele huset, så jeg måtte stryge og lægge det sammen for ham.

Flere gange om ugen måtte jeg stå op om natten for at slukke lyset i huset, som han havde ladet være tændt, fordi han var faldet omkuld på sofaen efter al for stor indtagelse af den daglige vinration.

De tomme vinflasker hobede sig hurtigt op på køkkengulvet, og det var mig, der måtte slæbe dem ud og smide dem i flaskecontaineren.

Det mindede mig alt for meget om min tidlige ungdom, hvor jeg gjorde det samme for min far, der også elskede at drikke vin en masse.

Virkelig et dårligt mønster at gentage.

Ville ikke acceptere
’Men vi elsker jo hinanden’, blev jeg ved med at fortælle mig selv.

Er kærligheden nok?

Nej.

Skulle jeg - en smuk, intelligent kvinde - acceptere, at det her utilpassede forhold var det, jeg altid havde drømt om? Mit mål i livet har da aldrig været at skulle ende som ’serverings-kone’ for en egocentrisk ægtemand.

De tider er for længst forbi, hvor kvinderne blot var til for at opvarte manden.

Vorherre bevares, må jeg være fri.

Han var god til at lave mad, selvom det naturligvis var mig, der måtte rydde op efter ham, og køkkenet lignede et bombet lokum efter madlavning hver dag.

Han gjorde KUN, hvad han havde lyst til.

Det var smart af ham, men for dumt, hvis man tror, at det at tage ansvar er kedeligt.

Synd for ham, at han aldrig har lært det. Men han trives fint, og det er jo det vigtigste.

Elsker freden
Han var god til at knalde, det kunne han finde ud af, og han har givet mig mange skønne orgasmer. Men hvis det bedste i et forhold er sexdelen, er der vel ingen grund til at bo sammen?

Så er det meget bedre at bo hver for sig og besøge hinanden for at knalde igennem.

Jeg har brug for en partner eller elsker, der kan finde ud af at tage vare på sig selv – hjemme hos sig selv, vel at bemærke.

Og jeg har brug for en god nats søvn uden hans snorken.

Jeg elsker freden i mit eget hjem nu, uden kaos, og jeg kan invitere alle de elskere, jeg har lyst til, når jeg har lyst til fræk sex.

Han har selv ’opgraderet’ sin status og har ansat en ung assisterende husholderske til at gøre rent for ham.

Gad vide om hun har uniform på under gulvasken og på knæ?

Det bedste ved min single-livsstil er friheden til at kunne gøre præcis, hvad jeg har lyst til uden underdanighed for en dominerende mand, der konstant skal sættes på plads i ligestillingens navn.

Det er bare et slid, der ikke kan betale sig.

En kamp, der ikke kan vindes.

’Kan ikke leve med dem, kan ikke leve uden’.