Stephanie Star raser over vanvids-tendens: Jeg kan IKKE ha' det

Megafonen er Ekstra Bladets blogger-univers, hvor vi ikke er bange for at være højtråbende og komme tæt på alle emner. Megafonens blogger Stephanie Star, foredragsholder og tidligere botox-dronning, skriver i denne uge om noget helt vanvittigt, hun ser tæt på hverdagen hjemme på Tagensvej

PR-foto: Rune Lundø
PR-foto: Rune Lundø

Kender du Etna?

Den aktive og 3323 meter høje vulkan på Sicilien? Det er mig (selvom jeg kun er 167 og sniger mig op på 48 kg på en god dag, men Etna - det er mig).

I hvert fald når det gælder mobiltelefoner. Mødre, der tramper afsted med deres guldklumper, men ikke ænser dem, for de har skidetravlt med at glo ned i Facebook og på Instagram. De ser så heller ikke os andre, som må springe for livet for ikke at blive kørt ned af to sæt city-hjul hårdt pumpet til at møde det, der kommer i vejen.

Privatfoto Megafonen Jeg er ludfattig: Man knalder sgu ikke for penge

Den anden dag tullede jeg ned ad Tagensvej, hvor en mor vader ud for rødt med bebs og hoved dybt begravet i mobilos. Biler dyttede løs, og hun blev nærmest fornærmet over, at de advarede om hendes totale hjernenedsmeltning i Instagrams navn.

Jeg var lige ved at råbe op, men blev faktisk bange for, at jeg ville skræmme barnet, som sad i sin egen verden og kukkelurede og uden tvivl var blevet forskrækket over kontakt. 

Jeg synes, det er sært. 

Man gik for helvede bare
Men måske er det også mig, der bare er åndssvag og gammeldags. Jeg havde selvfølgelig ikke en mobiltelefon, da jeg var ung mor. Jeg havde heller ikke kop-holder til min latte monteret på barnevognens styr. Jeg havde end ikke en flaske vand. Man gik for helvede bare, fordi man havde et ærinde et sted og skulle derhen med barnet.

Men lad nu mødrene om det. Jeg kan jo være ligeglad. Det er dem, der går glip af alle de fine pegefingre, der oplever på vejen. Jeg håber satme, de kære mødre ser noget på skærmen, der kan opveje det (jeg tvivler).

Foto: Privat Megafonen Latterlige 'regler' i tv-program: Jeg måtte ikke gå i bad

Men jeg er IKKE ligeglad med folk i biler, der glor ned i en skærm. Det er vitterlig - the one thing - der kan få mig i totalt udbrud. 

Når jeg har min daglige gåtur til arbejde ad Tagensvej, så ser jeg ind i bilerne, og her ser folk på skærmen uden blusel eller respekt for andre menneskers ve og vel. Det giver de farligste situationer. Den ovenstående mor kan bare prise sig lykkelig over, at det var en bilist i pensionsalderen, der kom først og ikke var på Instagram eller mail i bilen. 

For vi skal sgu da være vågne og passe på hinanden! Og hjælpe hinanden. Eller hva'?

Væltede rundt i minimælk og hudafskrabninger
Her er endnu en lille hverdagsscene fra bemeldte Tagensvej. Den anden dag ville jeg hjælpe en far, som havde sit barn siddende på cykelstyret og indkøbsposer dinglende op ad hjulet. OG han skulle liiige tjekke mobilen, hvilken resulterede i total kaos. Den ene hank på posen knækkede, og de væltede rundt i minimælk og hudafskrabninger. Selvfølgelig styrtede jeg til og ville hjælpe! Men han blev så vred og skældte mig ud og alle andre og skulle fandme nok klare sig selv.

Foto: Rune Lundø Megafonen Stephanie Star får tilbud fra gifte mænd: - Hvor er det usselt. Føj, siger jeg bare!

Jeg forstod. Han var ved at eksplodere i flovhed over, hvor total latterligt og komplet unødvendigt det MÅ ha' været at tjekke mobilen, lige der hvor der var allermest pres på hverdagen. 

Men jeg skal ikke blande mig i andre menneskers prioriteringer. Altså så længe de ikke skader andre fysisk. Men vi går glip af noget vigtigt! Hverdagsmagien! Det, der får os til at smile. Og varme i kroppen. Et opløftende nik og øjenkontakt med den ensomme. Et høfligt goddag til pensionisten. Flirten med ham eller hende, man synes er lækker, som flygtigt krydser vejen. Pludrende børn i klapvognen, som man lige kan lave lidt fis med. Alt forsvinder med en opdatering på Instagram.

Stephanie Star er her fotograferet hos Ekstra Bladet i marts 2016 - kort før hun med egne ord sagde 'STOP', og begyndte sin forvandling. Foto: Henning Hjorth Megafonen Før var jeg det rene freakshow i ansigtet - jeg lignede en bavians røvhul

Imens bliver ungerne store og gider os ikke mere. Nåede vi at nyde dem?

Jeg er lykkelig over, at jeg ikke havde en mobiltelefon da min datter var lille. 

Så jeg skal da ikke spille hellig. 

Bevares.

Jeg elsker sociale medier og bruger dem flittigt! Men jeg elsker hverdagens magi endnu mere og skal fandme ikke glo ned i skærmen på vej over for rødt (eller når der på min vej kommer et frækt, solbrunt badejern mod mig)!

Hilsen Baronessen på Tagensvej 

147 kommentarer
Vis kommentarer