Meghan og Harry blev gift i al hemmelighed før brylluppet

Ifølge Meghan var det et vendepunkt, at der gik 'falske historier' om, at hun havde fået Kate til at græde

Følg Underholdning

Den britiske prins Harry og hans hustru, Meghan, var allerede gift, da parret holdt deres storslåede bryllup i 2018.

Det fortæller Meghan i et med spænding imødeset interview med tv-værten Oprah Winfrey, der bliver sendt på den amerikanske tv-station CBS News natten til mandag dansk tid.

Tre dage før brylluppet den 19. maj, der tiltrak hele verdenspressen, havde parret i al hemmelighed givet et ja til hinanden under en privat ceremoni uden deres familier, siger hun. Til stede var kun Harry og Meghan og ærkebiskoppen i Canterbury.

- Jeg tror, at vi begge var meget opmærksomme på, at brylluppet ikke var vores dag. Det var en dag, der var planlagt for resten af verden, siger hun ifølge CBS News.

Første interview
Interviewet er det første, parret har givet, siden de med egne ord 'trådte tilbage' fra de kongelige pligter sidste år. Siden er de flyttet til Californien i USA, hvor interviewet også finder sted.

Det var på forhånd ventet, at Meghan ville tale om sin korte tid i det britiske kongehus.

Meghan, der under første del bliver interviewet alene og senere sammen med sin mand, fortæller også, at det var et vendepunkt i hendes forhold til de britiske medier, da en avis hævdede, at hun havde fået Kate, hertuginde af Cambridge, til at græde lige før brylluppet i 2018.

- Det modsatte skete, siger Meghan i interviewet ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Var naiv
- Få dage før brylluppet var hun (Kate, red.) ked af noget, hvad angik spørgsmålet om kjolerne på blomsterpigerne, og det fik mig til at græde. Det gjorde virkelig ondt, siger Meghan.

Meghan siger videre, at hun havde været naiv inden brylluppet og ikke vidst, hvad hun gik ind til i den kongelige familie.

- Der var ingen måde at forberede sig på, hvordan hverdagen skulle blive, siger Meghan til Oprah Winfrey.

Interviewet, der er blevet optaget på forhånd, anses for at være det mest opsigtsvækkende, siden prinsesse Diana gav et interview om sit mislykkede ægteskab med Harrys far, prins Charles.

Hvis du vil vide mere om Harry og Meghans nye liv, kan du læse meget mere om det her (+).

Indbakken flyder med hadbeskeder: - De går efter struben

Meghan og Harry vil løfte sløret for kongeligt drama i interview

Tordner mod det britiske kongehus: Afskyeligt

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Kom nu ud af busken, Dyrby