Nu reagerer Teitur: - Det er jo latterligt!

Han er uforvarende blevet en del af et trekantsdrama med Christel Trubka og Nicolai Heller, men ifølge ham har de to andres dramatiske brud i dag intet med ham at gøre

Christiel og Teitur er gode venner i dag, og der er ifølge begge ingen som helst amoriner i luften igen. Det virker Nicolai Heller dog til at tvivle på. Foto: Janus Nielsen/Ritzau
Christiel og Teitur er gode venner i dag, og der er ifølge begge ingen som helst amoriner i luften igen. Det virker Nicolai Heller dog til at tvivle på. Foto: Janus Nielsen/Ritzau
Følg Underholdning

Tidligere i dag har Ekstra Bladet afdækket, hvordan reality-personagerne Christel Trubka og Nicolai Heller gik fra hinanden kun en uge efter, de havde annonceret, at de officielt var kærester.

Læs om det her og her.

Men det hele udviklede sig hurtigt til et regulært trekantsdrama.

For ind i ligningen kom også pludselig Teitur Skoubo, der er Christel Trubkas ekskæreste, og som hun pt. er nede for at besøge i hans domicil i Spanien.

Nicolai Heller skrev således harmt i sin story på Instagram, at Christel havde slået op 'over besked', efter at hun havde besøgt sin ekskæreste i det spanske.

Eller som det nok i virkeligheden skulle læses: Teitur har ifølge Nicolai spillet en rolle i bruddet.

Nemt at kaste skyld væk
Det er der dog overhovedet ikke tale om, lyder det fra Teitur, da Ekstra Bladet fanger ham på telefonen.

- Jeg blev lidt forvirret, da jeg vågnede, fordi alle folk skrev til mig og spurgte, hvad fanden jeg havde gjort. Jeg tænkte 'hvad sker der her?'. Min indbakke er eksploderet, fordi folk spørger mig om, hvad jeg siger til, at Nicolai giver mig skylden for deres brud, siger Teitur Skoubo og fortsætter:

- Jeg er lidt chokeret, men sådan nogle ting sker jo i denne her verden, hvor folk siger et eller andet. Jeg tror, det bunder i, at det er meget nemmere at kaste skylden væk fra sig selv og give en anden skylden for, at forholdet ikke virker, lyder det.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Teitur og Christel til Reality Awards i juni 2021 - lidt over et halvt år efter, at de gik fra hinanden i november 2020. Nu er de begge del af et trekantsdrama. Foto: Jonas Olufson
Teitur og Christel til Reality Awards i juni 2021 - lidt over et halvt år efter, at de gik fra hinanden i november 2020. Nu er de begge del af et trekantsdrama. Foto: Jonas Olufson
 

- Hvordan har du det med hele situationen?

- Jeg synes, det er latterligt at kaste mig ind i noget, som jeg ikke er en del af. Men hvis det kan gøre det nemmere for Nicolai at kaste skylden over på en anden i forhold til, hvorfor hans forhold ikke fungerer, så skal han bare gøre det. Det har jeg rygrad nok til.

Ingen relation 'til drengen'
- Så du spiller slet ingen rolle i det her trekantsdrama?

- Det her har intet med mig at gøre overhovedet. Christel er hernede, fordi vi har en fælles veninde, som har fødselsdag, og så skulle vi fejre hende og lave surpriseparty. Christel er jo også veninde med min kæreste Teresa. Det må være Christel eller Nicolai, der definerer, hvad der gik galt mellem dem, men det har intet med Christels tur herned at gøre, siger Teitur.

- Christel siger, I to bare er venner. Er det korrekt?

- Det er et rent venskab. Vi var jo faktisk venner oprindeligt, og så blev det til noget mere på et tidspunkt. Efter bruddet skulle vi lige have lidt afstand, men nu når begge to er kommet videre, kan jeg ikke se noget problem i bare at være venner.

- Er du og Nicolai også venner?

- Jeg kender ikke Nicolai. Vi har været i 'Ex on the Beach' samtidig, men jeg er ikke venner med ham. Jeg har ikke så meget at sige til det, for jeg har ingen relation til drengen.

Dette syn får man ikke at se igen. Christel og Nicolai er fortid. Foto: Privat
Dette syn får man ikke at se igen. Christel og Nicolai er fortid. Foto: Privat

Nicolai Heller skal nu nok finde en ny kæreste efter Christel Trubka, som slog op med ham 'over besked'. Foto: Krestine Havemann
Nicolai Heller skal nu nok finde en ny kæreste efter Christel Trubka, som slog op med ham 'over besked'. Foto: Krestine Havemann
 

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

De står tilbage og ligner idioter