Prins Philip, hertug af Edinburgh, har for nyligt været ude for en bilulykke.
Efter ulykken er det lykkedes en person at finde stykker fra hertugens bil. De er nu sat til salg.
Sælgeren er eBay-brugeren 'morbius777'. Annoncen med resterne fra hertugens Land Rover kunne findes på salgssiden eBay, skriver BBC News. I sin tekst til annoncen skriver sælger blandt andet:
'Kan endda have Phils DNA på sig, hvis du får lyst til at klone ham eller noget.'
Bilvraget og resterne fra det blev fundet i torsdags tæt på britiske King's Lynn i Norfolk. Resterne er sat til en pris på 65.900 pund, som svarer til omkring 556.000 danske kroner.
Der er ifølge opslaget fundet 139 dele, der er sat til salg.
Men sælgeren af resterne, der lå ved ulykkesstedet, vil ikke selv bruge pengene, hvis personen får dem solgt. De skal ifølge annonceopslaget gå til Cancer Research UK.
Blev påkørt af prins Philip: - Han har ikke engang sagt undskyld
Den 97-årige prins Philip kom ikke til skade ved uheldet. Hertugens Land Rover Freelander landede på siden efter at være stødt sammen med en bil af mærket Kia. Passagererne i Kia'en slap med et brækket håndled og andre overfladiske skader.
Skuespiller i angreb på prins Philip: Egoistiske idiot!
På eBay-opslaget står der, at vragdelene består af tre plastikstykker og altså ikke glasstykker.
Sælgeren fortæller yderligere:
'De her dele er ikke stjålet, de er blevet efterladt alt for længe ved vejen. Det kommer bag på mig, at delene ikke er blevet fjernet på dagen.'
'Der er ingen økonomisk gevinst i det her for mig, alle penge går til velgørenhed.'
Hertugen er i lørdags blevet set tæt på byen Sandringham, hvor han kørte uden sele i en ny Land Rover. Norfolk Police fortæller, at 'passende råd til bilisten er givet videre.' Selve annoncen er umiddelbart ikke længere til at finde på eBay.