Smuk tv-stjerne afslører trist historie: Derfor har jeg taget 32 kilo på

'Pretty Little Liars'-stjernen Sasha Pieterse er blevet mobbet og peget fingre af. Nu fortæller hun, hvorfor hendes vægt er steget så voldsomt

Sasha Pieterse og medstjernen Gleb Savchenko på rød løber til en Entertainment Weekly-fest. Videop: Splash

Sasha Pieterse var kun 15 år, da hun fik en af de bærende roller i tv-serien 'Pretty Little Liars'. Hendes smukke ydre fik forståeligt nok mange til at holde et ekstra øje med den sprøde sild, der hed Alison DiLaurentis i den populære serie.

Derfor blev det hurtigt bemærket, da den unge skuespillerinde og countrysangerinde pludselig tog voldsomt på i vægt for et par år siden.

Sådan så Sasha Peiterse ud, inden hun begyndte at tage på. Foto: All Over Press
Sådan så Sasha Peiterse ud, inden hun begyndte at tage på. Foto: All Over Press

Sasha Pieterse er med i dette års udgave af 'Dancing With The Stars' - den amerikanske udgave af 'Vild med dans' - og i denne uges episode afslørede hun den triste årsag til, at hendes vægt nærmest er eksploderet.

- Jeg tog 32 kilo på i løbet af to år, fortalte hun til dansepartneren Gleb Savchenko i et klip i udsendelsen. Det skriver Daily Mail.

Pludselig havde Sasha Pieterse taget 32 kilo på. Foto: Splash/All Over Press
Pludselig havde Sasha Pieterse taget 32 kilo på. Foto: Splash/All Over Press

For kort tid siden fik Pieterse svar på hvorfor vægten steg, da hun fik diagnosen PCOS eller Poly Cystisk Ovarie Syndrom, der er en hormonforstyrrelse, som kan medføre reduceret frugtbarhed, overvægt, øget behåring og insulinresistens.

- Det er noget af det hårdeste, jeg har været igennem, siger skuespilleren, der ikke anede, hvad der skete med hendes krop.

Trods de ekstra kilo ser Sasha Pieterse stadig fantastisk ud! Foto: All Over Press
Trods de ekstra kilo ser Sasha Pieterse stadig fantastisk ud! Foto: All Over Press
´
Ud over at kæmpe mod sin sygdom, har den 21-årige kendis også måttet kæmpe med grimme og sårende kommentarer fra folk på de sociale medier.

- Folk siger ting som 'hun er gravid' og 'du er fed', fortæller hun.

Dansen har betydet, Sasha Pieterse  har fået fornemmelsen for sin krop igen. Og så har hun smidt seks kilo.

- Men det vigtigste er, at jeg føler mig som mig selv igen, siger hun.

Sasha Peiterse har tabt sig af at danse. Foto: All Over Press
Sasha Peiterse har tabt sig af at danse. Foto: All Over Press