TDC trak en million kroner for meget i sms-donationer

En teknisk fejl i forbindelse med stort indsamlingsshow gjorde, at sms-donationer blev trukket flere gange

97.870.606 kroner blev indsamlet til Danmarks Indsamling 2016, og pengene gik i år blandt andet til småbønder i Malawi, unge i Benin og flygtninge i Sydsudan. (Foto: Mogens Flindt)
97.870.606 kroner blev indsamlet til Danmarks Indsamling 2016, og pengene gik i år blandt andet til småbønder i Malawi, unge i Benin og flygtninge i Sydsudan. (Foto: Mogens Flindt)
Følg Underholdning

TDC Group, som dækker over TDC, Telmore og Fullrate, har opkrævet 919.000 kroner for meget fra 3301 kunder i forbindelse med den store Danmarks Indsamling sidste weekend.

Det skriver TDC Group i en pressemeddelelse.

- TDC Group beklager over for berørte kunder, at de donerede beløb via sms, er blevet opkrævet flere gange. Årsagen til fejlen var teknisk, og vi beklager de gener, som fejlen har medført, siger pressechef i TDC Group, Peter Glüsing Pedersen i pressemeddelelsen.

Hos Danmarks Indsamling er man kede af situationen, men fortæller, at fejlen ikke nødvendigvis vil påvirke indsamlingsresultatet.

- Vi er fuldstændigt afhængige af, at så mange danskere som muligt støtter op om Danmarks Indsamling. Derfor er det ærgerligt, at der sker tekniske fejl som denne, siger talsmand for Danmarks Indsamling og informationschef i Unicef, Karin Aaen.

- Når vi offentliggør det endelige resultat, indeholder det en vis sikkerhedsmargin, så vi er sikre på ikke at melde et større beløb ud, end det vi får ind i sidste ende. Langt de fleste beløb meldes ind under showet, og de skal lige lande på kontoen, før de reelt tæller med.

Fredag begyndte TDC Group at sende sms'er til de kunder, som ved en teknisk fejl har fået trukket betaling flere gange, end de selv har indvilget i.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvordan synes Mette Frederiksen selv, det går?