Trump tilbød 50 Cent 500.000 dollars for at hjælpe sig

Den verdensberømte rapper 50 Cent, fik tilbudt 500.000 dollars for at hjælpe Trump med at vinde valget

Rapperen 50 cent ville ikke tage imod Trumps kampagne-penge. Men det viste sig senere, at Trump heller ikke fik brug for hans støtte.
Foto: AP
Rapperen 50 cent ville ikke tage imod Trumps kampagne-penge. Men det viste sig senere, at Trump heller ikke fik brug for hans støtte. Foto: AP

'Jeg tænkte: Narjj, det er ikke gode penge.'

Den amerikanske rapper 50 Cent har fortalt, at kampagne-maskinen bag Trump-lejren tilbød ham 500.000 amerikanske dollars for at hjælpe præsidentkandidaten med at vinde det amerikanske valg i 2016.

Men trods det solide beløb valgte rapperen altså at sige pænt, nej tak.

Det skriver Huffington Post.

Trump-lejren havde ellers udset sig superstjernen til at være et trumfkort for at få fat i de sorte og latinamerikanske vælgere som Trump havde svært ved at få til at stemme på sig ved det amerikanske valg.

Under en optræden i det amerikanske radio/tv-program New York Hot 97′s 'Ebro in the Morning,' fortalte Curtis James Jackson III, alias 50 Cent, altså, hvordan republikanske kandidater ville have hans hjælp til at 'vinde' over amerikanske sorte vælgere:

'Før han blev valgt, havde de problemer med de afroamerikanske vælgere. De ønskede at betale mig 500.000 dollars som en del af kampagnen for blot at få mig til at dukke op, mindedes han.'

'Og jeg var ligesom,' Nah, det er ikke gode penge.', siger 50 Cent i radioprogrammet.

Og 50 Cent fortryder overhovedet ikke, at han sagde nej til tilbuddet, bedyrer han.

Kun få berømtheder viste sig at støtte Trump i hans kandidatur, mens mange berømte viste deres støtte til demokraternes præsidentkandidat Hillary Clinton - især sorte berømtheder, set i lyset af Trumps tilsyneladende racistiske retorik under kampagnen.

Ifølge Reuters modtog Trump mindre støtte fra sorte og latinamerikanske vælgere end nogen anden valgt præsident i de sidste 40 år.

 

1 af 3 Trump-lejren troede de havde fået en lys idé ved at lade 50 cent støtte Trump. Foto: Michael Conroy/AP
2 af 3 50 cent kan ikke sådan lige købes. Foto: Richard Drew/AP
3 af 3 Rapperen 50 cent ville ikke tage imod Trumps kampagne-penge. Men det viste sig senere, at Trump heller ikke fik brug for hans støtte. Foto: AP