TV-stjerne barberede sig skaldet i sympati med sin kræftramte søster: Se billedet

TV-Komikeren Kathy Griffin blev verdenskendt og kom i 'bad standing' på grund af sin dårlige joke med Donald Trumps afhuggede hoved - nu er hun på vej ind i varmen igen med sin gestus overfor sin søster

En ulykkelig Kathy Griffin holder her pressekonference i juni måned, hvor hun forklarer pressen om sin nedtur, siden hun lavede den dårlige joke om Donald Trump. (Foto: AP)
En ulykkelig Kathy Griffin holder her pressekonference i juni måned, hvor hun forklarer pressen om sin nedtur, siden hun lavede den dårlige joke om Donald Trump. (Foto: AP)

I slutningen af maj måned i år røg den 56-årige amerikanske komiker Kathy Griffins ud i sit livs værste stormvejr, da hun på twitter delte en video, hvor hun løftede et blodigt afhugget hoved op i luften. Og der er ingen tvivl om, at det afhuggede hoved skulle ligne selveste den amerikanske præsident Donald Trump.

Hvad der skulle have været en provokerende joke, endte som en katastrofe for Kathy Griffins. Den dårlige joke faldt nemlig helt til jorden, og den ellers populære Griffin fik voldsom kritik for sin dårlige joke og røg lyn hurtigt ud i kulden. De fleste amerikanere var enige. Hun var gået over stregen.

Kort efter slettede Kathy Griffin sin egen twitter-profil, og hun offentliggjorde senere en video, hvor hun sagde undskyld for sin dårlige joke og beklagede, at hun var gået langt over stregen.

- Jeg undskylder og beklager. Jeg har netop set alle reaktionerne på mine billeder. Jeg er en komiker, jeg går over stregen. Jeg flytter stregen, og så træder jeg over den. Jeg gik alt for langt den her gang, forklarede Griffin og tilføjede:

- Billederne er forstyrrende, og jeg forstår, at de fornærmer folk. Det var ikke morsomt.

Se her på YouTube Kathy Griffin med det blodige afhuggede hoved, der skulle forestille Donald Trump

Kathy Griffin, en af USA's største kvindelige komikere. Nu har hun klippet alt sit hår af. (Foto: AP)
Kathy Griffin, en af USA's største kvindelige komikere. Nu har hun klippet alt sit hår af. (Foto: AP)
 

Siden den fatale joke er det gået ned ad bakke for Kathy Griffins karriere. Normalt styrer hun f.eks. hvert år nytårsfejringen hos CNN sammen med den kendte journalist Anderson Cooper, men hun blev fyret på gråt papir efter den dårlige joke.

Nu ser det imidlertid ud til, at der igen kan blæse lidt mere milde vinde mod den provokerende komiker. Hun har nemlig for nylig barberet sig fuldstændig skaldet i sympati med sin kræftramte søster. Og det er noget som mange amerikanere værdsætter. For nylig er en lang række billeder af den nu skaldede komiker lagt ud på de sociale medier, hvor de har fået masser af likes. Netop nu kæmper Griffins lillesøster mod kræften og bliver i øjeblikket behandlet med kemoterapi. Og Griffins sympati-tilkendegivelse overfor sin søster hyldes nu på de sociale medier. Det skriver blandt andre People.

Kathy Griffins mor Maggie er også rørt over sin ældste datters gestus overfor hendes kræftramte lillesøster. Og har lagt et billede ud på twitter af sin skaldede datter, hvor hun skriver:

- Min datter Kathleen Mary er en fantastisk person.

Det er i øvrigt ikke første gang, at kræftsygdommen kommer ubehageligt tæt på Kathy Griffin. i 2014 døde nemlig hendes bror Gary Griffin kun 63 år gammel efter at han havde kæmpet forgæves mod stadie 4 af spiserørs-kræft i mere end to år.

Amerikaneren Yashar Ali lagde også et tweet ud med billeder af den skaldede Kathy Griffin. Og i kommentarfeltet under billedet, er det tydeligt, at selv Trump-tilhængere er positive overfor Kathy Griffins sympati-tilkendegivelse overfor hendes søster.

En bruger skriver:

- God vind til Kathy Griffin og hendes søster. Hilsen en fra Trumps hær.

En anden skrev:

- Vi er slet ikke så slemme. Vi har bare forskellige politiske synspunkter. Hav en rigtig god dag.

En tredje skrev:

- Det er opslag som det her, der gør Amerika stort igen. Goddag til jer begge.

En femte skrev:

- Jeg ville elske, hvis vi alle sammen kan forenes som en nation. Måske kan Kathy Griffin hjælpe med det. Lige nu har vi nogle store problemer med Nordkorea. Lad os stå sammen.

Kathy Griffin har nu klippet alt sit flotte røde hår af, og er helt skaldet. (Foto: AP)
Kathy Griffin har nu klippet alt sit flotte røde hår af, og er helt skaldet. (Foto: AP)