- For at sikre min fremtid med Anni, er jeg nødt til at få ryddet op i fortid.
Sådan forklarer 47-årige Lars fra Vamdrup i Sydjylland, at han har meldt sig til 'Luksusfælden' for at få et overblik over og en hjælpende hånd til at finde en måde at blive gældfri på.
Og man kan roligt sige, at TV3-eksperterne, Jan og Carsten, kommer på lidt af en opgave med at finde op og ned på gældsposterne.
Hvor meget det drejer sig om, aner Lars ikke. 400.000 kr, regner han med, men de gamle papirer er 'brændt', efter en hadefuld skilsmisse fra eks-konen, som er løbet fra den gamle hus-gæld ved at flytte til Holland og dermed efterlade Lars med hele den fælles gæld, som banken ikke er villig til at splitte op.
Arbejdsløs og rygskadet
Men ud over det finder Jan og Carsten naturligvis andre gældsposter, og i alt løber gælden op i mere end 600.000 kroner.
Samtidig er han arbejdsløs med en rygskade, så der ryger ikke ligefrem millioner ind på kontoen hvert år.
Luksusfælden: Det lysner langsomt
Luksusfælden: Slaskerøv med penge
Men alligevel har Lars haft penge mellem hænderne. Siden 2004 har han modtaget i alt 722.000 kroner i erstatning for sin arbejdsskade - penge, der jo kunne være blevet brugt til at nedbringe - eller helt udrydde - gælden.
19 år gammel bil
Men det har han valgt ikke at gøre. Alene de seneste seks måneder har han 'klattet' mere end 400.000 kroner væk til at 'forsøde' tilværelsen med elektronik til sig selv og børnene, til møbler og køkkenudstyr og til rejser med 'mit livs kærlighed', Anni, som han mødte for et års tid siden på nettet.
- Noget svineri, lyder ekspert-dommen.
Og så er der bilen - en 19 år gammel Audi, som han for to år siden købte for 16.000 kroner, men som han bare det seneste år har bekostet 65.000 kroner på i reparatrioner.
- Det glade vanvid, mener eksperterne.
Se, hvad der skal til for at få Lars på ret køl igen.
TV3 i aften kl. 20.00