Luksusfælden: Fødte anden datter

Marina og Casper blev forældre til endnu en datter for 18 dage siden

Casper og Marina har fået styr på økonomien. (Foto: TV3)
Casper og Marina har fået styr på økonomien. (Foto: TV3)

Det blev endnu en datter, da Marina fra aftenens udgave af 'Luksusfælden' fødte sit og kæresten, Caspers, andet barn for 18 dage siden.

Tillykke med det, og der er mere at glæde sig over for parret, der i forvejen har to-årige Nicoline, siden TV3-eksperterne, Jan og Carsten, endevendte deres lamskudte økonomi og fik lagt et realistisk budget, som ad åre ville gøre dem gældfrie.

Først og fremmest har Casper, der lige var blevet arbejdsløs, da 'Luksusfælden' dukkede op, igen fået arbejde. Han tager turen fra Haslev til Køge hver dag for at passe sit job som smed.

Styr på økonomien
Den anden gode nyhed er, at parret fik ja fra kommunen til et indflytter-lån, så de i sidste øjeblik kunne flytte ind i den fire-værelses lejlighed i Haslev centrum, som dog var noget dyrere, end Jan og Carsten i øvrigt havde lagt budget efter.

Det gik i teorien ud over tilbagebetalingen af privat gæld til Caspers far og bror, men Marina fortæller, at når der er penge i overskud, så får familien et beløb.

To-årige Nicoline har siden fået en lilesøster. (Foto: TV3)
To-årige Nicoline har siden fået en lilesøster. (Foto: TV3)
 

Der er dog et stykke vej endnu, før gælden er ude af verden.

- Men det går rigtigt godt med økonomien. Det fungerer bare, når man har styr på det, siger Marina.

På job-jagt efter barsel
Hun har også fået en væsentlig større indflydelse på tingenes tilstand. Før sad Casper totalt på familie-økonomien. Han havde såmænd også fået banken til at fratage Marina sit Dankort.

Luksusfælden: Jeg skal bare makke ret

Luksusfælden: Ekskone skrider fra gælden

Luksusfælden: Ser ud ad helvede til

Nu har de fælles økonomi, og Marina styrer en del af pengene.

- Det var godt, det skete, siger Marina.

Hun er selvfølgelig på barsel lige nu, men hen ad vejen skal hun også finde sig et job. Marina sagde selv et job op i en smykke-butik for tre et halvt år siden. Noget, hun har fortrudt, fordi det betød et hul i økonomien.

- Jeg er uddannet salgs-assistent med speciale i smykker, og det bliver naturligvis indenfor det område, jeg især vil søge. Men lykkes det ikke, så er der så meget andet indenfor butiks-området, og jeg er klar til at tage det første og det bedste om nødvendigt, fastslår hun.

 

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.