- Jeg er rasende. Havde der ikke været kamera på, havde jeg pandet ham sådan én, siger 26-årige Heidi med galden flydende ud af både mund og øjne.
Man kan roligt sige, hun er sur, og det er hun på samleveren, Charly, 32, i aftenens 'Luksusfælden'.
Det, hun er sur over, er, at hun hver måned har indbetalt hele sin løn på 14.000 kroner til hans konto i forventning om, at han i hvert fald brugte mindst 10.000 af dem på at afdrage deres efterhånden astronomiske gæld.
Luksusfælden: Det går fantastisk
Det har han ikke gjort. Nærmest mindre end det halve - helt præcist kun 4.500 kroner, viser opgørelsen fra TV3-eksperterne, Jan og Carsten.
Gæld: 2,2 mio. kr.
- Jeg har mødt mange 'kassemestre'. Du skal ikke være det. Du har ikke styr på en skid, lyder den hårde, men realistiske bedømmelse af Charlys omgang med parrets økonomi, som han har stået med ansvaret for.
Det er også gået helt galt. Parret fra Holbæk skylder tilsammen 2,2 millioner kroner væk og har ikke meget andet af værdi end en slidt båd, de kan få 15.000 kroner for (ikke 50.000 kr, som Charly regnede med) og en vaskemaskine til 6.000 kroner at vise frem som modydelse til kreditorerne.
Luksusfælden: Jeg er langhåret igen
Heidi og Charly har været sammen i fire år. På det tidspunkt skyldte hun bare 14.000 kr. væk. Nu er gælden på 574.000 kr.
Mislykket hotel-eventyr
Charly havde været noget mere uforsigtig med pengene. Han skyldte for fire år siden allerede mere end en halv million væk - til bl.a. skat. Nu er skattegælden alene på 1,1 mio kr., og manglende betaling af børnepenge har rundet 100.000 kr.
Et mislykket hotel-eventyr, som parret kastede sig ud i med bind for øjnene, har heller ikke just hjulpet på situationen.
Luksusfælden: Gør du grin med os?
Og som kronen på værket oplyser TV3-eksperterne, at gælden alene i renter stiger 10.000 kroner... om måneden.
Der er nok at tage fat på for TV3-holdet, hvis de skal redde parret fra et liv i kæmpe-gæld.
Kan det lykkes?
Se 'Luksusfælden' på TV3 i aften kl. 20.00.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.