Mopper: Vi piner børn i Danmark

Jul på Bryggen - Afsnit 11: I dagens afsnit af 'Jul på Bryggen' taler Mopper og Geggo om, hvordan man fejrer jul i England. Det får Geggo til blandt andet at konkludere, at englænderne er klogere end danskerne

Se 11. afsnit af 'Jul på Bryggen' herover artiklen.

Linse, Mobber og Geggo er i den grad i jule-stemning. (Foto: TV3) TV3-reality Linse & Co. juler hver dag

Bryggen-familien juler videre i stor stil, og i dagens afsnit af 'Jul på Bryggen' tager Mopper Geggo 'med til England', når hun fortæller om, hvordan hun fejrede jul i sine år der.

Her afslører Mopper blandt andet, at hun aldrig har vænnet sig til at fejre jul den 24. december, men at det for hende altid først vil være 'rigtig jul' den 25.

- Den 24. har ikke en skid med jul at gøre, lyder det blandt andet fra Mopper, der efterfølgende kommer med flere argumenter for, hvorfor den 25. er bedre end den 24.:

- Hele dagen skal børnene gå og vente og plage, og når maden endelig er færdig, så er de faldet i søvn. Vi piner børn i Danmark, siger hun.

Frem til juleaften sender vi hver dag et nyt afsnit af 'Jul på Bryggen'.

Julekalenderen er lavet af TV3, som også står bag den populære reality-serie 'Familien fra Bryggen', og i de 24 festlige afsnit kaster den farverige familien Kessler sig ud i række af deres yndlings-juletraditioner.

0 kommentarer
Vis kommentarer