- Det sprænger skalaen for vanvittighed.
Så barsk lyder dommen fra Kenneth Hansen i aftenens 'Luksusfælden', hvor han og ekspert-kollega Carsten Linnemannn er taget til Hjørring for at granske 28-årige Tinas økonomi, der mildest talt ligger i ruiner.
Tina er studerende, men bor fint i en 3-værelses lejlighed med sin femårige søn.
Lejligheden er spækket med alle de forbrugsvarer, man kan ønske sig - hvis man ellers har råd til dem.
Luksusfælden: Typisk for mit lorte-liv
Det har Tina ikke, så hun har anskaffet sig dem på afbetaling og kviklån, som efterhånden er vokset hende over hovedet.

Alene det seneste år har hun optaget lån for 100.000 kr. Til at afdrage dem, optager hun nye lån. Det er skruen uden ende, en ond spiral, som TV3-eksperterne vil have stoppet øjeblikkeligt.
Gælden nærmer sig 700.000 kroner, og som det ser ud lige nu, vil hun aldrig blive gældfri.
Tina mener til gengæld, at hun nærmest lever på en sten. Der er aldrig penge til noget, siger hun. Det er jo ikke penge, hun har mellem hænderne. De går tværtimod til at holde RKI fra dørene.
Skilsmisse ikke længere et tema
- Jamen, du gør det på den forkerte måde, får hun at vide.
Det eneste, der ikke er spækket er hendes... køleskab.
Det kompenserer hun på ved at spise fastfood i stor stil, og det er bare én af hendes dårlige vaner.

Hun drikker Cola i spandevis - kan ikke lide noget som helst andet flydende.
Hun guffer slik og kager - og hun er storryger.
Uvaner, der skal elimineres, og Tina går såmænd med til det meste. Bare ikke at droppe cola'erne. Dem er hun afhængig af.
.- Jeg kan ikke drikke andet. Det vil være det samme som at sige til en narkoman, at han skal droppe stofferne, lyder rationalet.
Tina truer flere gange med at forlade programmet, men til sidst går hun dog med til at gøre forsøget på at hjælpe sig selv.
Se, hvordan det går.
'Luksusfælden' i aften kl. 20.00 på TV3
Der sendes desuden live på 'Luksusfælden's Facebook-side fra kl. 19.30, hvor Kenneth Hansen og Carsten Linnemann sidder i sofaen og svarer på spørgsmål fra seerne.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.