Den verdenskendte amerikanske 26-årige sangerinde Taylor Swift har kastet sig ud i et romantisk og lidenskabeligt forhold med den måske kommende 35-årige James Bond-stjerne Tom Hiddleston, som vi danskerne netop har set i hovedrollen som Jonathan Pine i Susanne Biers populære tv-serie 'The Night Manager', der på dansk hedder 'Natportieren'.
(artiklen fortsætter under billedet)
Kys og kram på stranden
Og den britiske avis The Sun har oven i købet masser af billeder, der beviser det. På billederne ser man de to verdensstjerner gå hånd i hånd på en klippefyldt kysts i staten Rhode Island i USA, og de sætter sig også ned og kysser og krammer hinanden.
Se de afslørende billeder i The Sun her
Taylor Swift brød med sin tidligere kæreste, den skotske DJ Calvin Harris for kun 14 dage siden. Så man må konstatere, at hun lynhurtigt er kommet over bruddet.
En kilde, der var til stede på stranden fortæller følgende til The Sun:
- De var hele tiden over hinanden og krammede og kyssede, selv om der var 20 andre mennesker, der også kom og gik på stranden. De så ud som et hvilken som helst ungt par, der er vildt forelsket i hinanden uden at tænke på andet i verden.
(artiklen fortsætter under billedet)
Dansede hele natten
Gnisten mellem parret blev allerede tændt i maj måned, da de begge deltog i den berømte Met Gala i New York i maj måned. Her dansede Tom og Taylor konstant med hinanden, og det så helt sikkert ud, som om der var amoriner i luften. En kilde fortæller til The Sun, at Tom Hiddleston siden Met Gala har kurtiseret Taylor Swift og jævnligt har sendt hende blomster. Og nu har han tilsyneladende vundet hendes hjerte.
Og der er ingen tvivl om, at de to turtelduer også har ønsket at forevige deres romantiske stund på stranden. På et tidspunkt tager de nemlig en selfie, mens de sidder på en klippe på stranden, der ligger tæt på Taylor Swifts private luksuspalæ.
Taylor Swift blander sig i vild retssag
Hun købte det imponerede hus for hele 118 millioner kroner i 2013. Og der er nok ingen tvivl om, at Tom Hiddleston frivilligt siger ja tak til at være 'natportier' i pragt-villaen.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.