Den populære sangerinde Adele har delt et billede på sin Instagram-profil, hvor hun viser det outfit, hun ville have båret til dette års Notting Hill Karneval, som i stedet blev afholdt online. Det har ført til heftig debat.
Billedet har medført en lang række kommentarer, som beskylder den 32-årige Adele for såkaldt kulturel appropriation. Det vil sige kulturelt misbrug eller tyveri af elementer fra andre kulturer. Beskyldningerne går blandt andet på hendes tøjvalg, fordi hun er iført en bikinitop med det jamaicanske flag.
'Seriøst Adele. Kulturel appropriation. Du burde vide bedre,' skriver en Instagram-bruger til Adeles billede.
Se også: Kan du se, hvem det er? Superstjerne helt ukendelig
Flere er særligt forargede over sangerindens frisure, fordi hendes hår sat op i såkaldte Bantu-knots, som er en traditionel afrikansk frisure.
'Du tog den for langt med Bantu-knots, hvornår vil I hvide piger lære at lade vores ting være?? Bare fordi du voksede op i Tottenham, giver det dig ikke ret til at appropriere vores kultur,' skriver en forarget følger med henvisning til, at Adele er født i Tottenham.
En anden skriver:
'Kulturel appropriation: Når en hvid person går med noget, som en sort person vil blive fyret for - det er håret.'
Se også: Megastjerne overrasker: Vildt vægttab
Debatten er dog delt i to, og flere støtter den engelske sangerindes look.
'Elsker det!! Jeg er jamaicaner, og vi er overhovedet ikke sure!!' skriver en følger til billedet.
'Jeg er jamaicaner, og alt, hvad jeg ser, er hyldesten og anerkendelsen af vores kultur. Vil nogle af jer lige slappe af,' skriver en anden følger.
Adele har endnu ikke selv kommenteret kritikken.