Adele er tilbage: Så har vi balladen
Efter tre års pause: Adele er tilbage
Den album- og musikvideoaktuelle, britiske sangerinde Adele bliver lige nu gjort stygt til grin på nettet.
Årsagen er, at hun i sin aktuelle musikvideo til singlen ’Hello’ gør brug af en oldnordisk klap-mobiltelefon i stil med dem der var moderne og synlige i gadebilledet for 10-15 år siden.
Flere fans bemærker humoristisk, at den yderst succesfulde sangerinde, der solgte flere end 30 millioner eksemplarer af sit forrige album burde have råd til en dyrere telefon end den tilsyneladende antikke klaptelefon, hun fremviser i musikvideoen, der er blevet set flere end 30 millioner gange i løbet af en enkelt dag.

I en artikel i Los Angeles Times tager musikvideoens instruktør Xavier Dolan dog ansvaret på sig og fortæller, at han forbød Adele at bruge en iPhone i videoen, da han bange for, at det ville komme til at ligne en reklame.
En anden ting, de emsige fans er faldet over, er Adeles måde at brygge te på i videoen.
Her kan man nemlig se, at sangerinden tager sig den frihed at putte te-brevet i koppen efter det kogende vand er skænket, hvilket tilsyneladende er helt forkert ifølge de te-gale briter.