Ærlige Robbie: Porno har reddet mit ægteskab

Ellers kunne han nemt blive fristet af alle de lækre damer, der byder sig til

Ærlige Robbie: Porno har reddet mit ægteskab

Spørgsmålet er, om det er konen, der forventer en medajle for at have holdt det her ud?

Filuren Robbie Williams er overbevist om, at porno har reddet hans ægteskab med 38-årige Ayda Field, som han har to børn med.

- Jeg er ikke afhængig af porno, men jeg mener, det har været et nødvendigt værktøj til ikke at ødelægge mit forhold, siger han til Sunday Times ifølge hjemmesiden Female First.

Robbie bruger især de frække film til at tage trykket, når han er hjemmefra - ellers ville han sikkert lade sig friste til sex med alle de lækre damer, der altid omgiver en popstjerne som ham.

- Jeg fortjener en medalje for at have været trofast i alle de år.

Robbie skuffede hundredvis af fans

Robbie og Ayda har været gift siden 2010. Foto: All Over Press
Robbie og Ayda har været gift siden 2010. Foto: All Over Press
 

Genstand for fristelser
- Jeg har været genstand for en hel del beundring. Jeg ser ud over et stadion fuldt af mennesker, der utroligt godt kan lide mig, og en hel del af dem er fantastisk smukke. Jeg skulle have en medalje for ikke at have sex med nogen af dem.

Hitsangeren siger, han forholder sig til sex som alt muligt andet, man kan være afhængig af. Med forsigtighed.

Af samme grund vælger han ikke at opholde sig for tæt på kvinder, for han stoler ikke på sig selv.

Robbie i Parken: En færdig mand

Robbie opholder sig helst ikke for tæt på kvinder. Men på scenen er det ikke til at undgå. Foto: All Over Press
Robbie opholder sig helst ikke for tæt på kvinder. Men på scenen er det ikke til at undgå. Foto: All Over Press

Robbie Williams endnu ikke heeeelt udsolgt

- Bliver jeg for længe på en pub, ender jeg med at drikke. (...) Og jeg stoler ikke på mig selv, hvis der ligger en dynge kokain. På et tidspunkt begynder jeg at sniffe det. Så nej, jeg stoler ikke på mig selv. Men jeg har lært mig selv at være god til at undgå fristelserne. Det samme med kvinder. Men det er nemmere, når jeg ikke er på turne.