Affleck: Sådan er mit forhold til Garner

Hollywood-parret bekendtgjorde deres skilsmisse i sommer, men taler stadig sammen

Ben Affleck og Jennifer Garner på marked i Los Angeles. (Video: Splash)
Følg Underholdning
Følg Internationale kendte

Jennifer Garner og Ben Affleck har hverken kylet ming-vaser i hovedet på hinanden eller hevet i hver sin ende af sofaen, siden de gik fra hinanden i sommer efter ti års ægteskab.

Det fastslår den dobbelte Oscar-vindende filmstjerne nu over for The New York Times og fortæller for første gang om bruddet mellem de to.

Stjerne: Utroskab ikke skyld i skilsmisse

- Jennifer er fantastisk. Hun er en fantastisk person, og vi kommer godt ud af det med hinanden. Faktisk så jeg hende her til morgen, og det er den virkelighed, jeg lever i nu, siger han i interviewet med avisen.

Efter adskillige rygter om utroskab stod Jennifer Garner for nylig frem i et stort interview med modemagasinet Vanity Fair og fastslog, at det ikke var en ægteskabelig udenomseskapade, der var skyld i skilsmissen.

- Hun følte, hun gerne ville snakke om det, få det ud og få det overstået, så hun ikke behøvede at tale om det igen.

Her er sommerens mange Hollywood-brud

- Det er helt fint - hun må gerne tale om det, lyder det fra Affleck, der af hensyn til parrets tre børn, Violet på ti år, syvårige Seraphina og sønnen Samuel på fire, ikke vil udtale sig yderligere om skilsmissen foreløbigt.

Tilbage i februar var Afflecks nu fraseparerede kone dog mere åben omkring hele Hollywood-bruddet.

- Jeg giftede mig ikke med en stor, kendt filmstjerne. Jeg giftede mig med ham. Og jeg ville gå tilbage og gentage den beslutning. Han er mit livs kærlighed, sagde hun til Vanity Fair.

Hollywood-stjerne: Ægteskab er sindssygt

- Han er den mest geniale person i alle rum, den mest karismatiske, den mest generøse. Han er bare en kompliceret fyr. Når hans sol skinner på dig, føler man det. Men når solen skinner et andet sted, er der koldt. Han kan kaste noget af en skygge, lød det fra hende.

Ben Affleck kan ses i de danske biografer som Batman, når superheltefilmen 'Batman V Superman: Dawn of Justice' får premiere 24. marts.

Mere fra Ekstra Bladet+

Mettes skamløse spinshow

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+