Høj at flyve, dybt at falde, siger et gammelt ordsprog. Og det må manden bag fordums herostratiske succes, ’The Cosby Show’ sande.
Bill Cosby har nu ikke bare fået sin buste smidt ud af Disney World, han må også erkende, at hans agenter flygter fra ’Firmaet Cosby’.
Cosby-statue fjernet fra Disneyworld
Det er ikke længere karrierefremmende - eller bare etisk forsvarligt - at blive sat i forbindelse med den 77-årige Hollywood-stjerne.
Ifølge Deadline.com har Cosbys berømte agentur CAA nu officielt meddelt, at man ikke længere samarbejder med tv-profilen, hvis omdømme - ja hele liv hænger i laser.
Vil ikke tilsmudses
Den svenske Aftonbladet skriver, at Bill Cosby har været repræsenteret af Creative Artists Agency, CAA siden 2012, men efter at det forleden blev bevist, at Cosby under ed havde erkendt, at han havde fyldt intetanende kvinder med narkotika for derefter at voldtage dem, har CAA skyndsomt trukket snablen til sig. En sådan profil skal ikke tilsmudse deres image og navn.
- Vi repræsenterer ham ikke for tiden, lyder det fra firmaet ifølge Deadline.com
Står anklagemyndighedens ord til troende, har Bill Cosby da også opført sig mere end almindelig groft.
’Et seksuelt rovdyr’ kaldes han, hvorefter der omtales navne på 35 kvinder, der har været udsat for Cosbys seksuelle overgreb.
Anklagemyndigheden erkender dog i sin påstand, at flere af de påståede overgreb er sket for så længe siden, at de nu er forældede. Nogle af anklagerne er mere end 40 år gamle.
Kvinder bedøvet
Men alle de kvinder som føler sig forulempet af stjernen, vejrer morgenluft efter at Cosbys advokater tabte kampen i retten om at holde de ti år gamle edsafgivne tilståelser hemmelige.
Cosby indrømmer: Gav piller til kvinder for at få sex
For selv om Bill Cosby i 2005 erkendte, at han havde købt det dybt sløvende stof Metakvalon/Methaqualone, med det formål at dope kvinder, så han kunne dyrke sex med dem, så er det indtil nu lykkedes for Cosby-advokaterne at holde de retsreferater ude af offentligheden.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.